Sagt af kvinder om orgasmetræning og weekendkursus
Anja, 47 år, erhvervsleder, Fredericia: Jeg sprøjter når jeg får orgasme, og det har jeg været ked af i årevis – indtil jeg mødte en mand der satte stor pris på mine sprøjt! Jeg var træt, flov og ked af alt det bøvl med håndklæder og plast – og selv om han elskede det, slappede jeg ikke af! Så mødte jeg Pia – kom på kursus hos hende, og det åbenbarede sig for mig, at det at sprøjte, handler om en refleks, en muskel i mit underliv – som jeg faktisk selv kan styre og bestemme over. Pias viden og undervisning, suppleret med anviste øvelser gjorde, at da jeg tog hjem fra kursus – selv havde magten over mine orgasmer, med og uden sprøjt! Nu bestemmer JEG – og har ikke længere et anstrengt forhold til håndklæder og plast - det må bare til. Jeg nyder meget at kunne give slip når situationen er til det – men også at kunne holde igen, når det er det situationen kræver. At jeg fik vendt min refleks, betyder ikke at mine orgasmer har fået en dårligere kvalitet – tværtimod. Jeg er nu i stand til at ”blive i min krop” og ”flyde med”, for nu skal jeg ikke op i min bevidsthed og kontrollere ”hvor galt det gik” ;-) TAK Pia – du ”flyttede nogle brikker” hos mig.
Denice, 22 år, studerende, Nørrebro:
TAK for en helt fantastisk weekend i Pias og tre andre skønne kvinders selskab. Det har været helt igennem fantastisk, lærerigt og meget spændene. Alle kvinder burde tage et weekendkursus hos Pia.
Det har været så healende, livsbekræftende og informativt. Selvom jeg var den yngste på kurset har det været en kæmpe gave, at lære fra kvinder som er på et helt andet sted i livet. Det har kun været givende.
Af flere omgange har jeg hørt om Pia i forskellige sammenhænge via tv, artikler og til sidst i et fantastisk radiointerview som fik mig til at tage det sidste afgørende skridt. Hver gang jeg er stødt på Pia har hendes tilgang været enormt inspirerende og tiltrækkende, men der skulle alligevel gå et par år, fra første gang, jeg hørte om hende, til den dag jeg stod og ringede på døren ved Jorcks Passage, hvor hun har terapi lokale. Min intuition sagde mig at " det skulle jeg bare " og heldigvis havde min mavefornemmelse ret. Der har selvfølgelig været mange overvejelser om, hvorvidt det var noget for mig, og jeg kunne gøre mig selv så sårbar og sidde nøgen foran andre kvinder, da jeg har haft det enormt svært med min krop - om jeg var klar til at arbejde så fysisk. Men Pia skabte en rum fuld af tryghed, accept og glæde som gjorde det hele meget nemmere, trods stor overvindelse fra min side.
Pia er i sandhed et hjertemenneske som vil sine "kursusdøtre " det bedste, det kan tydeligt mærkes. Hun er helt og igennem i sit hjerte, hvilket er meget inspirerende. Pias weekend har ændret mit syn på så mange ting. Hun har fjernet min skam og ked af det hed over min krop og givet mig en masse værktøjer til at arbejde med fremover. Det hele er først lige begyndt og med alt det jeg har fået med, kan det kun gå fremad :-)
Efter kurset har jeg følt mig meget gladere , mere levende , legende let og varm om hjertet. Jeg har altid haft det svært ved at være i min krop og har altid været meget i hovedet - generelt - men også især under sex med partnere. Tanker som " ser jeg for tyk ud " " er jeg god nok" og " synes han, jeg ser grim ud forneden" har altid floreret rundt i mit hoved, hvilket har været meget uhensigtsmæssigt både for mig og ham, jeg var sammen med. Jeg har prøvet at øve at være mere i kroppen via fx yoga, men det har aldrig lykkedes mig at finde min kerne. Men Pia gav mig redskaber til at finde min kerne og finde tilbage til mig selv. Der, hvor jeg allerhelst vil være, der hvor man lærer at elske sig selv.
Det har været en meget rørende proces for mig, som først lige er begyndt.
Jeg kan med al hjertevarme anbefale Pia og hendes undervisning.
Det er en kæmpe gave at give sig selv. Tak fra hjertet.
Sally, 44 år, sygeplejerske og stud. Psyk, København: Jeg kan absolut anbefale Pia som orgasmecoach!
Orgasmer er ikke raketvidenskab – og dog! Der er utroligt mange af os kvinder som har vanskeligheder med at få orgasme eller at ”eje” vores seksuelle lyst.
Pia arbejder efter en metode som virker. Men metode gør det ikke alene! Pia har en uforlignelig evne til at tune ind på det enkelte menneske hun sidder overfor og give den hjælp der er behov for med uforlignelig varme og indlevelse.
Jeg har siden jeg var ganske ung godt kunnet få orgasme. Orgasme – ÈN orgasme, der var som et nys. ”Piuuu” og så var det slut. Jeg var ganske glad for dem, men efter kurset får jeg mange orgasmer der afløser hinanden. 6-10 orgasmer af forskellig styrke og beskaffenhed. Dybe orgasmer som får min mave til at trække sig sammen op til mellemgulvet. Orgasmer i hele kroppen, som får arme og ben til at gyse og sitre. Nogle er våde orgasmer hvor jeg sprøjter op til en ½ liter (og ja, jeg har vejet håndklæderne efterfølgende fordi jeg var nysgerrig…), andre er ”skarpe” klitorisorgasmer og orgasmer som får min skede og underliv til at trække sig rytmisk sammen i vellystige bølger.
Før brugte jeg 10 minutter tops på at onanere – så måtte det være nok. Nu kan jeg sagtens hygge mig i 3-4 timer! Pias mixerpult gør det evigt interessant at have sex med mig selv!
Sibylle, 43, Kunster og danser, Frederiksberg: Det har været en stor oplevelse for mig, at være på orgasmekursus. Noget af det største har været, at være inde i Pias sfære, hvor hun har skabt trygge, omsorgsfulde, kærlige og frie rammer til at åbne mig selv op sammen med andre kvinder om ting, man normalt ikke taler om og ikke udforsker sammen. Det har været skønt at være sammen med andre kvinder på den måde. Det var et tæt pakket program med meget viden.
Pia er meget højt kvalificeret på sit område og hendes undervisning har været intens og dybdegående, hvor jeg fik følelsen af, at der var så meget mere hun kunne have fortalt, men som vi ikke kunne nå. Den første aften så vi tre videoer med Betty Dodson om den måde, hun afholder kurser for kvinder på. Det gav en god opvarmning til vores eget kursus og gjorde mig mere klar og tryg ved det der skulle ske. Både i Bettys videoer og på vores kursus, oplevede vi, hvor forskellige og fascinerende kvinders kønsdele er designede. Det var grænseudvidende at smide tøjet og vise sine kønsdele frem til de andre og mig selv. Jeg havde aldrig før i mine 43 år set mine kønsdele med et spejl- og ej heller med så stor kærlighed som Pia fik mig til at føle. Det er tankevækkende. Nu gjorde jeg det så for første gang og endda sammen med andre kvinder. Jeg synes det var modigt af os alle. Men igen, Pia skabte de trygge og varme rammer for at det kunne lade sig gøre og at det føltes naturligt. Der var meget kærlighed og varme fra kvinde til kvinde med en bevidsthed om at det ikke er nemt, at sidde i ’den varme stol’.
Den sidste dag åbnede vi yderligere op, da vi sammen skulle bruge de teknikker vi havde lært til at få bedre sex og bedre orgasmer. Man skulle tro at det ville være underligt eller grænseoverskridende, men pga. den atmosfære og den ring af femininitet og den trygge feminine hule der var, føltes det helt naturligt at udforske vores kroppe sammen og få orgasmer sammen.
Jeg gik derfra med en dyb varme og værdsættelse for disse kvinder og alle kvinder i verden og det vi kan have sammen. Desuden følte jeg mig mere kvindelig end nogensinde og længes allerede efter at mødes med kvinderne igen.
Det er nu op til mig selv at bruge den viden og de oplevelser jeg har fået til at få mere selvnydelse og bedre sex. Jeg glæder mig til, at have dates med mig selv, genopdage og genværdsætte mit Tempel og udforske mere med min partner.
Tusind tak til Pia for at have faciliteret disse oplevelser for mig! Kom så kvinder, være modige og prøv det!
Mette, 22 år, statskundskabsstuderende, Århus: Jeg har aldrig kunnet få en orgasme, og var efterhånden begyndt at tro, at jeg måske bare var en af dem som det bare aldrig ville ske for. Jeg kunne dog ikke helt affinde mig med tanken og besluttede at gøre noget drastisk. Her kom Pia og et orgasmekursus i Århus ind i billedet...
Det kan ikke beskrives med ord, hvor givende mødet med Pia og de andre 3 kvinder på holdet var! Jeg sugede til mig af livserfaring og gode råd, og jeg oplevede for første gang at føle mig som et helt menneske. Mit underliv var før bare en del af mig selv, som jeg selvfølgelig havde været i kontakt med fysisk, men aldrig rigtigt havde sat pris på eller kunne se det skønne i. Nu synes jeg min blomst er noget af det smukkeste og jeg vil aldrig mere gå på kompromis med, hvad jeg udsætter den for!
Klimaks kom i bogstaveligste forstand søndag eftermiddag, hvor vi endnu engang sad i rundkredsen. Underligt nok fandt jeg det ikke grænseoverskridende, men lukkede mine øjne og forsvandt ind i min egen verden, hvor Pias instruktioner undervejs hjalp mig til at nå min første orgasme nogensinde. Og det var fantastisk! Det var ikke engang bare en almindelig orgasme, men en sprøjte-multiorgasme, hvor jeg kom 5–6 gange på noget der ligner 10 min.!
ALLE kan få en orgasme, og alle fortjener det. Jeg øver mig stadig flittigt derhjemme, og selvom det stadig ikke er nemt, er der sket fremskridt, som jeg aldrig havde drømt om for 1 år siden.
Jeg er kun 22 år, og var den yngste på holdet. Men det at der var kvinder i alle aldre, gjorde det bare endnu federe og mere givende. De sagde desuden alle sammen, at de ville ønske de var kommet til Pia tidligere i deres liv.
Hvis du sidder og læser dette, så har du taget stilling. Så spring ud i det med begge ben, og få en fantastisk oplevelse, som ændrer dit liv - og det kan ikke kan gøres op i penge! :-)
Michelle, 30 år, Fitness og slankeinstruktør, Holbæk: Da jeg først kontaktede Pia, havde jeg ingen anelse om, hvad kurset ville gøre ved mig. Jeg vidste dog, at jeg ville komme ud med armene op over hovedet. Sådan blev det også! Jeg kom med ingen kærlighed til mig selv, det var som om en kontakt var blevet slukket. Den kontakt formåede Pia at tænde igen. Jeg var tryg ved Pia og gav bare slip.
Den sidste dag på kurset, fandt jeg ud af, at jeg kun var halv, ville ikke kendes ved mig selv i spejlet. Den erkendelse jeg fik og støtte fra de andre deltager, fik mine øjne åbnet. Jeg fik en slags forløsnings-orgasme som gjorde, at tårer rullede ned af mine kinder og varme spredte sig ud i min krop som en dyb smuk kærlighed til mig selv. Fra det punkt kunne jeg sige til Pia, at jeg elsker mig selv. Det øjeblik er jeg dig dybt taknemlig for, Pia. Et stort TAK for at du viste mig vejen. Hver gang, jeg kigger mig i spejlet nu, er det med et smil og positivt energi. Kan kun varmt anbefale Pia og sige, at alle vil have gavn af et undervognstjek. Kærlig hilsen Valmuen
Tania, 62 år, Osho-terapeut, Frederiksberg: Jeg har været på Pias orgasmekursus for kvinder 1, men måtte gå hjem som den, der ikke oplevede orgasmen på selve kurset og det var jo sørme ærgerligt, Jeg endte på kurset, som jeg endte før kurset i „det er ubehageligt, jeg vil ikke mere, stop stop“ og sad fast der, som sædvanligt.. Jeg gik lidt halvslukøret hjem.
Mandag aften var det jo så de her hjemmeøvelser, men jeg var stadig i „nej, ikke mere“ og besluttede at respektere det, og lagde blot en hånd over vulva. Jeg mærkede en enorm nydelse ved at klemme, så hånden blev ramt på begge sider af musklerne i lysken. Det føltes åh, så godt og dejligt, så jeg blev ved og lå blot og nød det, mens jeg så en halvkedelig udsendelse i TV. Pludselig startede jeg de lyde, som jeg hørte fra de kursister, der fik orgasme på kurset. Det var i retning af, hvis jeg bliver kildet overraskende. Men der var intet „fyrværkeri“ eller brusen... Det mærkelige var, at det byggede op igen efter et kort stykke tid, som en lille hvirvel af energi, så gik energien til lidt hvor det føltes som en kilden og igen disse kilde-lyde. Det var Satans... Det begyndte igen efter et kort stykke tid og igen.. og igen sørme. Nogen gange var starte-lyden nu, ah ah osv ..– det hele kørte helt af sig selv .. Jeg fik sågar krampe i foden en gang og den krøllede som Pia havde beskrevet, at de kan gøre i orgasmen. Nogle gange kastede hovedet sig bagover, og der kom flere „symptomer“ på, at dette var en orgasme. Og det fortsatte og fortsatte. Nu kunne energicirklerne sågar starte andre steder på kroppen som fx over knæet, og nu kendte jeg mønsteret, – om lidt „kilder det igen.“ Jeg ville have givet guld for at have en nærved som jeg kunne spørge, om dette var orgasme, og overvejede at ringe til Pia, men klokken var over 22, (ifølge min etik ringer man ikke til folk så sent) og jeg var også nervøs for sådan handling ville stoppe strømmen, men på et tidspunkt måtte jeg ud og tisse og det gjorde jeg, lagde mig ind og det forsatte igen...og igen.. lidt samme mønster, men lidt forskelligt. Jeg begynde at bekymre mig om naboer o. lign. og ville gerne skifte stilling, gik i stedet i seng, men herefter ebbede det ud. Men i hvert var der mange over 10 (måske 20?, jeg talte jo ikke) af disse kilderier. Pia havde sagt ved kursets afslutning at vi var velkomne til at ringe, hvis noget kom op de næste par uger, så jeg tænke, at jeg måtte altså spørge om dette var orgasme. Jeg tænkte det KUNNE være det, men min ide om, hvordan en orgasme var, opfyldte de ikke ( indre fyrværkeri o lign) , faktisk var det „blot“ denne energi opbygning – kilden i klit og lydene - men at det gentog sig selv igen og igen synes jeg var „mistænkeligt.“ Jeg ringede til Pia og hun sagde „det er orgasme“ yabadabadooo.
Det er nu torsdag og jeg har de forløbne dage forsøgt at gentage fænomenet, men det er ikke så let mere som det pludselig var hin aften, men da var energien jo også kraftigt bygget op fra kurset og jeg fejler på 2 ting kan jeg se, 1) dels vil jeg have det gentager sig, altså på samme måde – og 2) dels VIL JEG NU HAVE DET SKER og altså ikke bare slapper af med nydelsen som den beskrevne dag. – Ikke 2 orgasmer er ens, – siger Pia, jeg glæder mig tilden næste, og er super tilfreds med min „sejr“.
Helena, 32 år, advokat, København: Hvis du, som læser dette, har svært ved at få orgasmer eller slet ikke kan, kan jeg glæde dig med, at der er tale om ren teknik, og Pia kan lære dig den.
Jeg har altid været meget glad for sex men jeg har desværre hidtil kun formået at få tilfældige orgasmer i forbindelse med drømme. Efter at have deltaget i Pias weekend kursus, er det intet problem for mig at onanere mig selv til orgasmer og det er helt ubeskriveligt dejligt. Det er meget mere enkelt end jeg turde drømme om og jeg har fantastisk stor glæde af teknikken.
Jeg ønskede virkelig at lære at få orgasme i vågen tilstand og når jeg selv vil det, men hvis jeg skal være ærlig, troede jeg ikke for alvor på at jeg kunne lære det, og da slet ikke nøgen i selskab med fremmede! Det lykkedes og jeg kan slet ikke beskrive for stor en gave det er.
Pia formåede at skabe en tilstrækkelig tryg og naturlig stemning til at hele forløbet med at træne onani og få orgasmer i selskab med andre føltes helt ok, selvom man som jeg er lidt genert. Man tror det er løgn, men i situationen føles det faktisk helt fint at være nøgen og onanere sammen med fremmede kvinder og jeg vil gerne understrege at selvom der var en varm og fortrolig stemning os kvinder imellem, er der på ingen måde tale om udveksling af noget seksuelt kursisterne imellem – det hele er 100% sobert. Før kurset havde jeg tidligere prøvet at onanere, men altid totalt uden succes. Det blev hurtigt kedeligt og jeg mistede interessen. Jeg troede efterhånden at der skulle et mirakel til, for at det skulle lykkes, men der er nul magi ved det, Pia lærte os. To stykker sexlegetøj, vejrtrækning og bevægelser og kniben med underlivet, så kommer orgasmerne rullende. Det er så enkelt.
Et underskønt univers har åbnet sig for mig og jeg er Pia dybt taknemmelig. Hvis jeg kan lære det, kan du også.
Christina, 31 år, psykolog, Brønshøj: Jeg har haft en helt uforglemmelig oplevelse i weekenden, og jeg har svært ved at finde ord, der helt kan dække, men jeg vil prøve.
Jeg har i mange år betragtet mig selv som et temmelig aseksuelt menneske, og jeg har aldrig opnået en orgasme, omend jeg ofte har følt mig tæt på. Jeg har stort set aldrig onaneret, og det seksuelle har bare ikke været en vigtig del af min hverdag, selvom jeg har haft faste partnere igennem 10 år. På kurset oplever jeg at have fået en grundlæggende viden om mine kønsdele og mekanismerne bag en orgasme, som jeg ikke ved, hvordan jeg ellers skulle have fået. Det er jo desværre ikke fast pensum i skolen eller i alt for mange forældres opdragelse af deres børn. Jeg har desuden haft nogle „lig i lasten“, bl.a. i form af nogle dårlige seksuelle oplevelser i min tidlige ungdom. Jeg har dog ikke været klar over, i hvor høj grad dette har bremset mig i mine seksuelle udfoldelser, men det ser jeg nu med al tydelighed. Jeg føler, at jeg med Pias hjælp har kunnet overskride en tærskel inden i mig selv, således at jeg nu tør stå frem som en kvinde med et naturligt ønske om en masse god sex – både med mig selv og med andre!
Videoaftenen fredag var lidt af en marathon med en masse input, så jeg gik derfra som et meget træt, men også oplyst og nysgerrigt menneske: Hvad ville der ske lørdag og søndag? Jeg følte mig åben for det nye, men også mildest talt skeptisk over for, om det virkelig skulle lykkes for mig at få en orgasme – nogensinde.
Lørdag var en intens og meget interessant dag!!! Vi talte og talte – om fortid, nutid, ønsker og drømme for vores seksuelle udvikling. Vi beundrede hinandens flotte „blomster“, hvilket føltes overraskende positivt og hyggeligt. Og vi gjorde os mentalt klar til søndagens udfordringer.
Og det skulle blive en søndag, jeg sent vil glemme. Vi startede blødt ud med en „siden sidst“- runde, men efter et par timer gik vi til sagen – det, de fleste af os nok havde ventet på hele weekenden: At prøve den famøse „Hitachi magic wand“-vibrator samt en meget elegant udseende metal-dildo. Jeg var stadig en smule skeptisk, men troede nu på, at det nok skulle lykkes på et tidspunkt at få en orgasme. Jeg havde dog ikke regnet med, at belønningen for weekendens koncentrerede arbejde skulle falde så prompte: Efter ca. ½ times selvmassage og brug af de to „redskaber“ under kyndig instruktion og med hyppige tilråb om at blive ved, fastholde og forlænge fra Pia fik jeg en kæmpestor orgasme! Det føltes totalt overvældende og helt ubeskriveligt fantastisk. Det blev mødt af jubel fra de andre tilstedeværende. Der var en stemning af tillid, som gjorde det nemt at give los og slippe kontrollen. Det var også helt fantastisk at få lov at overvære de øvrige kursister få orgasmer på skift eller samtidig – en temmelig enestående oplevelse.
I løbet af de 1½ time, vi arbejdede med de indlærte teknikker og ikke mindst dildo og vibrator fik jeg ikke færre end fire kraftige orgasmer, hvilket var mere end jeg havde håbet på at kunne få på et helt liv. Jeg betragter dette som en helt ny begyndelse for min seksualitet. Jeg kan ikke sige Pia og de fem andre dejlige kvinder tak nok for en helt uforglemmelig weekend!
Katharina, 29 år, lægesekretær, Vanløse: Hej Pia. Tusind tak for sidst. Det var en himmelsk weekend. Jeg har haft én session med mig selv og der fik jeg orgasme, så du kan tro jeg er glad. Nu skal jeg bare ha opbygget en masse energi så mit sexliv med min kæreste bliver rigtig godt, og min lyst er der:-) Du har virkelig hjulpet mig på vej. Mange varme hilsner.
Birte, 42 år, sexologstuderende, Søllerød: Vedrørende Vulva kursus 107: Hej Pia, TAK for en meget givende weekend. Det er den bedste og største gave, jeg har givet mig selv. Føler mig som „rigtig“ kvinde. Du har været med til at give mig denne gave.
Med din kvindelige varme, som jeg allerede fornemmede i telefonen, skabte du en tryg og åben stemning. Det er få mennesker, der besidder denne hjertevarme, og det er en smuk gave, du også giver på dine kurser. Mange mennesker kender den ikke i sig selv, hjertevarmen, nogen ser den som en svaghed, andre suger den til sig. Os som kender den, ved hvad den kan, hvilken kraft der er i den, og tør at vise og give den. Vi ved også, at mennesker kan suge den ud og trampe på den. Pia, det er meget smukt at du er i den og giver den. :0) TAK. Jeg vil ønske dig en dejlig dag - solen skinner nu. :0) Kærlig varme Berit
PS. Jeg har fået min første sprøjte-orgasme her til morgen og det er jo en dejlig udstråling, jeg kan tage med mig, når jeg senere skal på date. :0)
Lisa, 52 år, ledelses-medarbejder, Nordborg: Hej Pia og I andre skønne kursister. Tak for en lærerig weekend og godt selskab! Tusind tak, Pia, fordi du er som du er og lader os få del i din enorme viden. Jeg synes, det var en helt fantastisk smuk helingsweekend, som jeg sent vil glemme. Den står stadig printet klart og tydeligt på min harddisk og på min nethinde som noget stort, vidunderligt og livsforandrende. Jeg var med på dit kursus i januar 07 i København - og nu har vi august.
Jeg kunne jo godt tænke mig at lære din voksne sekualterapi orgasmemetode at kende ved selv at prøve den. Mit seksualliv og forholdet til mig selv og min egen krop har jeg altid haft problemer med, eftersom jeg blev seksuelt misbrugt som barn. Jeg har aldrig kunnet få orgasme. Alm. terapi, massage og min egen viljestyrke har fået mig et langt stykke hen ad vejen, men nu følte jeg dog at jeg var gået grundigt i stå. Jeg trængte seriøst til en forandring snarest muligt i mit seksualliv. Jeg trængte til at lære min krop at kende på ny og slippe fortiden for altid. At få healet min skam over min krop og mit køn. For at kunne det, måtte jeg erstatte min daværende seksualitet med en der fungerer bedre. Pia, din metode virker som starten på den proces – en fantastisk katalysator. Kurset har ændret mit liv til det væsentligt bedre. Jeg har meget glæde af det du har lært mig og bruger min bækkenbund og min Hitachi Magic Wand med stor fornøjelse hver dag. Du har vist mig vejen, så jeg er kommet ud af min seksuelle isolation – og har fundet min seksuelle partner – endda min ideelle partner – en herlig kæreste, som nyder sex ligeså meget som mig – og godt kan lide mine bækkensammentrækninger under samleje. Jeg føler du har healet mig seksuelt, Pia. Nu ved jeg endelig, hvad kærlighed og seksualitet er, når det er bedst. Det går strålende med orgasmerne og de bliver dybere og bedre for hver måned. Min kæreste nyder dem også. Sikke en glad seksualitet du har skabt hos mig. Jeg kommer igen som genganger på kursus hos dig når der er mere ro på, så jeg kan få endnu flere fif og komme videre fra der hvor jeg er da.
Pia, tak for at du har modet og interessen for at holde disse kurser. Tak for det du gør for os kvinder. Der er behov for det i vores samfund og jeg, som har været gennem dine kyndige underviser-hænder værdsætter ihvertfald din indsats. Så bliv ved – don't give up!
OBS! Jeg har forresten talt meget åbent om dit kursus og din orgasmeskole til andre. Flere var interesserede. Jeg har tit tænkt på dig, hvor vidunderlig du er, du har klapperne åbenbart hele tiden åbne. Jeg ønsker, på et el. andet måde, at have dig i mit liv, et el. andet sted. Varme sommerhilsner og god sensommer fra Lisa
Cat Baloo, 51 år, afspændingspædagog/massør/sygehjælper og psykoterapeutstuderende, Hellerup: Tak for intense 3 × 5 timers kursus. Jeg vil nævne det allerbedste jeg fik med mig, og guderne skal vide, at jeg har taget et langt tilløb (i hvert fald 3 år) før jeg , og dermed mener jeg hele mig, var klar til at deltage.
Fra en blufærdig pige der ikke kunne være med sin seksualitet, til ikke at skamme mig over tanken om, at andre kan se mig som et seksuelt væsen, (at jeg inden i mig selv tillader mig at være andet end nonne, madonna eller næsten jomfru igen efter at have været alene i 20 år med to børn) at jeg også må have et sexliv med deraf følgende lyde og ord og kunne tale om det.
Jeg kunne fantastisk godt lide din tilgang til anatomi og fysiologi og dine, forud for lægevidenskaben er jeg ret sikker på, konklusioner omkring kroppens hormonnelle-seksologiske funktioner og jeg lærte ret meget nyt trods min ikke helt ringe viden selv.
At elske mig selv har fået den rigtige betydning, ordret og helt bogstaveligt er det totalt spirituelt. ER det virkelig så enkelt, at kunne gøre som de forskellige alternative forfattere, f.eks.. Louise Hay siger: se dig selv i spejlet hver morgen og sig „E.... jeg elsker dig“ og at gøre det.
Det giver meget mere mening nu at anerkende seksualitet som en af de 4 grundfølelser, eller livsenergier (gestaltterapien) hvor den ene er seksualiteten, de 3 andre er glæde, sorg og vrede.
Jeg er først lige blevet 51 år og modtager gaver af kvaliteten LIV. Det syntes jeg er stort.
Mit glædens og lyksalighedens tempel, der før ikke havde hverken navn eller køn, hedder nu Cat Baloo og får sikkert mange flere kælenavne, så det underskriver jeg mig hermed. I sandhed, klarhed, kærlighed og healing. Cat Baloo
Anett, 48 år, fysioterapeut og lattercoach, Roskilde: Min varmeste anbefaling - Pias orgasmekursus er simpelthen en gave til hver en kvinde - og mand. Inden Pias kursus skrev jeg følgende digt:
M Æ N D
I har sikkert oplevet mig som lukket og genert
sandheden er, at jeg følte mig Så forkert.
Jeg skulle have været en dreng – det vidste jeg som foster
i mange år levede jeg som nonne i et kloster.
Manglende selvværd og cølibat hører nok sammen
værdiløsheden slukkede begærets flammen.
Jeg lod drenge og mænd bære ved til smertens ild
jeg følte mig svigtet – og kunne i hvert fald ikke kaldes vild.
Som teenager var der ofte tårer på min pude
„hvor er du mager“ – i maven var en knude.
Overalt så jeg piger med flotte bryster
jeg havde ingen – og mærkede ikke mine lyster.
Overbevisningen var: alle mænd vil have svulmende kvinder
en lækker røv var ikke nok til at gøre mig til en vinder.
Jeg kan se, jeg valgte mænd, hvor forskellen var stor
aldersmæssigt eller intellektuelt – de behøvede alle en mor.
Jeg turde ikke være kvinde, så sagen var klar:
hvis jeg er din mor, vil du så være min far?
Jeg kan ikke anklage mig selv for at have været „for nem“
men jeg fik da afmystificeret myten om det negroide lem.
Også dejlig elskov har jeg mærket – dejlige mænd har jeg kendt
og jeg mener, at de alle fra himlen blev sendt.
Én lærte mig at sætte pris på min smukke krop
jeg holder nu af mine bryster – tør gå med nedringet top.
Nu nyder jeg at klæde mig og gå som en kvinde
på kurser har jeg lært: find din indre gudinde.
Min feminine kraft tager jeg til mig mer og mer
livet er vidunderligt – og det er her, det sner!
Mændene i min fortid en masse mig lærte,
jeg øver mig nu i at åbne mit hjerte.
Jeg glæder mig til at mærke, at det kildrer i min mave
når min partner og jeg udforsker kærlighedens gave.
Nu er det nemlig slut med at redde flere mænd
jeg er klar til at blive beundret, forkælet og til at give mig hen.
Berusende elskov – livet er en leg
hvor min partner tør være mand – og kvinden er mig.
Digtet er fra den endnu ikke udkomne digtsamling: „Livet er en gave – trods alt“!
Efter Pias kursus har digtet fået en helt ny dimension for mig, og jeg vil anbefale alle – både kvinder og mænd - at berige deres liv med et kursus hos Pia. Jeg vil give Pia ret i, at det ligger i vores kultur, at I mænd skal vide alt om at tilfredsstille os kvinder – og vi kvinder forventer, at I ved det, og tænker „han burde da vide, hvordan jeg vil have det“. Men hvordan kan han vide det, hvis vi ikke fortæller ham det? Og hvis vi ikke selv ved – (vidste du, at vores erogene zoner ændrer sig hele tiden – ja, jeg vidste det ikke).
Det er virkelig gået op for mig, hvor mange forskruede forestillinger om sex, vi bare tror er sandheden. Lad os hver især finde ud af, hvordan vi kan nyde vores seksualitet ved at undersøge vores egen krop. Når vi så mødes, kan vi – som Pia så godt udtrykker det – blive hinandens onaniassistenter – finde optimal nydelse – og ikke tro på den forvrængede forestilling om, at det eneste, der duer, er ét stort fælles orgasmeklimaks. Lad os mødes som kvinder og mænd – som voksne legekammerater og nyde den gave, vi er født med – nemlig vores seksualitet. Tak til dig, Pia, for dit brændende engagement i at tilbyde os alle et liv i orgastisk nydelse!
Alberte, 35 år, Århus: Da min kæreste første gang nævnte, at løsningen på mit problem kunne være et orgasmekursus, blev jeg utroligt forarget. For jeg havde da godt nok aldrig fået en orgasme, og det virkede ikke som om de var tæt på, men sådan noget „grisse-fy“ ville jeg da ikke være med til. Men i løbet af et halvt år fik han mig heldigvis overtalt, og da jeg så selv havde talt i telefon med en glad og hjertevarm Pia, var jeg pludselig fyr og flamme for at komme af sted på kursus. Det var rart, at fyrene måtte være med til video-kigning fredag aften, så de vidste hvad der skulle ske, og det gav en ro for mig at vide på forhånd, hvad det var jeg skulle kastes ud i de næste par dage.
Det var en fantastisk oplevelse at kunne tale åbent med andre kvinder om alt, hvad der nu rørte sig af tanker og usikkerheder omkring seksuelle problemstillinger i hovedet på én, og Pia var god og kærlig til at lytte og forstå. Men på trods af denne trygge basis, var der nu stadig en lille klump i maven på mig, da vi kom til den mere praktiske del af forløbet. Jeg følte mig i gode hænder, men var stadig bange for at blive skuffet. For tænk nu, hvis jeg stadig ikke kunne få orgasme, tænk nu hvis jeg blev en kæmpe fiasko! Heldigvis var der rum for hele tiden at sige, hvad man tænkte. Hele tiden var Pia der med gode råd og beroligende ord.
Stor var min overraskelse nu alligevel da hele min krop spjættede, og Pia kærligt erklærede, at så havde jeg oplevet min første orgasme, og at jeg endelig skulle blive ved. Jeg kunne slet ikke fatte, at det virkelig var lykkes for mig, der jo var sådan en uorgastisk kvinde! Men det skete virkelig - flere gange, og det er sket dejligt mange gange siden. For Pias råd og idéer virker, så fra ikke at ane, hvordan den dér mystiske orgasme alle taler om føles, så kan jeg nu fortsætte i halve timer af gangen. Så tak Pia, hjerteligt tak til dig og Betty, for jeres vidunderlige viden, og den hjertevarme måde, I giver den videre til os andre kvinder, der har så meget brug for det. Jeg vil sprede dit dejlige budskab om, at „en orgasme om dagen, dét er sagen“, og vil selv leve efter den fremover! Du og din viden har allerede gjort mit forhold, mit selvværd og min seksualitet bedre.
Og så vil jeg gerne sige tak igen til dig, Pia, for jeg har siden kunnet give mig selv så mange dejlige orgasmer takket være det, du har lært mig! Jeg håber meget at kunne komme hos dig igen, og jeg vil i hvert fald sende min kæreste Morten – han fortjener også at få noget af al din visdom.
Mange knus og kærlige hilsner her fra Århus fra Alberte, der nu har et laaaaaaaangt bedre sexliv, og faktisk har overhovedet har fået et med sig selv.
Heidi, 48 år, sygeplejerske, Gentofte: Tak, rigtig mange tak for et kursus af meget høj faglig standard og masser af hjertevarme. Jeg fik arbejdet med indre overbevisninger/holdninger til seksualitet og oplever nu en større rummelighed og frihed i mig selv. Undervisningen og egen øvelse i „håndværket“ at få orgasme blev en fantastisk oplevelse. Meget smukt – nærmest en indvielse i det at være en hel kvinde.
Jeg havde opgivet nogensinde at få en orgasme, nu er jeg meget optaget af at opleve det igen og igen............ Min partner var meget glad for at deltage i videoaftenen, det gav et fælles udgangspunkt til den videre leg med seksualiteten.
Rose, 38 år, tidskriftsredaktør, Charlottenlund: At have været på orgasmekursus hos Pia er den bedste gave jeg nogensinde har givet mig selv. Allerede på anden dagen følte jeg mig boblende, glad, kvindelig og tiltrækkende på en måde, jeg har aldrig har gjort før. Jeg havde det som et barn der skulle i Tivoli, og jeg blev endnu gladere ved tanken om, at dette var MIT eget Tivoli. Desværre har jeg haft brugt min ungdom på at definere min seksualitet gennem mænd – set i bakspejlet, nok det mest tåbelige sted at gøre det – i stedet for at gøre det blandt ligesindede kvinder.
På kurset var der 5 spændende kvinder og fordi Pia er så åbenhjertelig og omsorgsfuld blev der hurtigt skabt en tryg stemning, hvor vi som det mest naturlige i hele verden delte de mest intime erfaringer med hinanden. Kurset har gjort, at jeg føler, at jeg er flyttet hjem i min egen krop og nyder den som aldrig før. Sidegevinsten er en masse dejlige orgasmer. Tak, Pia, for dit dejlige væsen.
Susanne, 35 år, kontorassistent, Århus C: Kæreste Pia, der går stadig ikke en dag, hvor jeg ikke sender dig en meget varm og kærlig tanke! Weekenden i Århus og mødet med dig har så absolut haft afgørende betydning for mig og mit liv, og det er jeg dybt taknemlig for. En gave har du været! En gave, med redskaber jeg selv kan bruge, og det er jeg i fuld gang med: Knibeøvelser så godt som hver dag!, o-tid (som jeg kalder det) flere gange om ugen. Jeg har købt et massageapparat (ikke Bettys model, men det går) Og jeg kommer nu! Bevidst! Bare sådan nogen små, bløde, varme bølger. Men de er der, og jeg ved, de bliver større og bedre. Jeg er mere fortrolig med min kusse nu, oplever og opdager hele tiden så meget nyt, forunderligt, foranderligt.
Jeg læser en masse bøger om både seksualitet og personlig udvikling. Jeg har bestilt tid ved hypnoterapeut Jørgen Eckert. Ja, der sker en masse, og det er så dejligt. Jeg er rørt og glad og stolt. Jeg vil ikke give op den her gang, og det føles selvfølgelig også skræmmende og krævende. Jeg føler mig lidt bange og overladt til mig selv engang i mellem. Og savner din vejledning, din varme og din indsigt. Gid du boede i Århus i stedet for kun at undervise her en gang imellem.
Min kusse har fået et navn. Den hedder La Rubia, det er spansk og betyder den lys/rødhårede. Det kan også betyde en lille rødlig flodfisk og en arabisk guldmønt! Klitoris er El rubi, rubinen! Si! – endnu en gang tak for dig, Pia. Du er stor!
Dorthe, 35 år, translatør, Hillerød: Jeg var på et herligt kursus med en flok dejlige tøzer, som jeg nu føler mig forbundet til. Mit sexliv er blevet så meget bedre, ikke bare mit sexliv men hele mit liv, det har stor betydning på mange områder. Det er som om jeg har fået mere energi, mere overskud, jeg er gladere, også gladere både for mig selv og for min mand! Det er som om han pludselig elsker mig helt vildt og inderligt – hver dag! Det er bedre end jeg nogensinde har drømt om. (Altså det med „hver dag“ betyder, at han viser det hver dag f.eks. med kys, kram og bare den måde han ser på mig med julelys i øjnene..skøøønt. Og den fysiske sex, ja det er bare fedt, og oftere end før....hvad er det så i omfang, ja men dvs. et par gange om ugen med ham.
Men jeg hygger mig også selv alene et par gange om ugen f.eks. når han ikke er hjemme! Om det er nok? ja, det passer mig helt perfekt. Jeg har tre børn oma. at se til). Men dette dejlige liv jeg nu har, skyldes det dejlige kursus. Det er pga. af den federe sex, at han og jeg er som nyforelskede igen!
Heidi fra Østrig, pædagog og massør, Lyngby: Jeg er en kvinde på 44 år, som har været seksuelt frustreret i stort set hele mit liv. Jeg er vokset op i et katolsk miljø i Østrig, hvor den seksuelle moral er dybt undertrykkende. Som 12-årig har jeg haft en drift om at være sammen med drengene, dog følte jeg, at dette var meget forkert. Min mor fortalte mig, at jeg aldrig skulle komme hjem med et barn og at jeg først ville kunne få p-piller når jeg var 16. Jeg havde hemmelige affærer bag hendes ryg og jeg kunne ikke adskille kærlighed fra seksualitet. Jeg oplevede, at jeg gennem seksualiteten kunne få den familiært manglende kærlighed. Mine fyre var 5-7 år ældre og jeg blev virkeligt brugt. Jeg fik en følelse af, at jeg skulle tilfredsstille fyrene for at være værdig til at blive elsket. Selv om jeg på nuværende tidspunkt har været gift med den samme mand i 21 år, har jeg altid haft en fornemmelse af, at der var noget, som bliver taget fra mig, når vi sjældne gange havde sex. Og det er bestemt ikke noget min mand har skyld i. Det var bare min fortid som spøgte i så mange år. Jeg oplevede, på et tidligt tidspunkt i vores ægteskab, at jeg blev seksuelt tiltrukket af en af vores fælles venner. Dette gjorde mig så bange, for hvad kunne det ikke medføre. Jeg kunne jo risikere at blive forelsket, og det måtte under ingen omstændighed ske. Ergo har jeg lukket fuldstændig af over for at blive seksuelt tiltrukket og have fantasier, for de var jo moralsk snavsede og forkastelige i sig selv. Bare at have fantasier om andre mænd gav mig en følelse om at være utro. Når min mand og jeg havde sex, skulle jeg for det meste overvinde mig selv, for jeg følte ingen lyst længere. Jeg kunne ikke hengive mig og var for det meste oppe i mit hovedet med nogle praktiske kedelige gøremål. Jeg fandt ud af, at jeg i det hele taget havde svært ved at gi' og modtage. Vi var tit irriteret på hinanden og jeg var tankemæssigt ved at blive skilt. Dog vidste jeg inderst inde, at mit problem handler om at komme hjem i mig selv og at en skilsmisse ikke ville være løsningen på mit problem. Jeg vidste, at hjemme fandtes kun inden i mig, og at min holdning til mig selv burde blive noget mere anerkendende og kærlig. Igennem flere års terapi, hvor jeg for det meste kun beskæftigede mig med hovedet, fandt jeg frem til, at hjemmet ligger inde i kroppen. Så heldigvis fandt jeg vejen hen til Pia Struck, som er meget tillidsvækkende og forstående, og hun er god til at skabe et trygt, godt og totalt angst-frit rum.
Hendes videoaften og weekendworkshop har vendt mit syn på seksualiteten 100%. Al min skyld og skam forsvandt for evigt på en weekend. Jeg føler jeg fik den rette holdning til min egen krop. Jeg er begyndt at tage ansvar og finde ud af, igennem onani og selvkærlighed, hvad jeg virkelig kan lide, og jeg betragter min vulva som smuk og guddommelig i stedet for beskidt og ulækker. Jeg har haft nogle fantastiske samtaler med min partner, som også har været med til videoaften. Samtaler, som har løsnet op for at give fantasien noget mere plads og frirum. Jeg er igen blevet tiltrukket af mig selv og min partner og har fået troen tilbage.. Ved at ha' sluppet mit hoved, er jeg kommet dybere i min krop og jeg oplever tit, at jeg bliver så rørt over den genfundne glæde, at mine tårer sprøjter af rørthed midt under elskov. Jeg er kommet i visuel og emotionel kontakt med lyksalighedens tempel (min vulva), som er noget af det smukkeste der findes og så oven i købet så tæt på mig selv. Samtidig har jeg fået mig en ny legekammerat, nemlig Betty Dodsons dejlige massageapparat og en fremragende dildo, som også kan bruges til at lave bækkenbundsøvelser. Jeg har taget min seksualitet i mine egne hænder og mit indre barn har længtes efter at se sig lykkeligt og legende. Min mands største nydelse er, når han ser og oplever mig i fuld nydelse. Han føler, at det heller ikke er hans ansvar længere, at jeg bliver tilfredsstillet. Mine tårer tager han ikke længere personligt og er i stand til at kunne rumme dem. Det er nogle gange blevet til et fælles leg. Andre gange leger vi hver især med os selv. Vi er trådt ind i vores egen virkelighed, som er spirende og inspirerende. Det er ALDRIG for sent. Pia, jeg er virkeligt taknemmelig for, hvad du har givet mig, og jeg ønsker virkelig at mange kvinder finder vejen til dig!!! Du er kompetent og dygtig - og et ualmindeligt dejligt menneske tilmed! .
Anette, 41 år, kontorleder, Husum: For ca. et år siden faldt min veninde over en artikel i en avis, hvor der stod, at „Nu vil danske kvinder selv“. Det omhandlede bl.a. at kvinder stod i kø for at onanere, fordi der var flere kvinder som levede uden mand. Min veninde sendte mig artiklen og skrev om jeg var frisk til det kursus. Jeg syntes det var herligt hun sendte mig den artikel, for vi er rimeligt fortrolige over for hinanden. Alligevel skulle der gå et år, før det flaskede sig og jeg fik sat en dato på. Vi meldte os til weekenden i marts. Det var med kildren i maven, at jeg tog afsted. Vi var 6 til videoaften, 2 mænd og 4 kvinder. Pia bød os velkommen og introducerede os til de 3 film. Der gik ikke lang tid, før jeg var afslappet.
Vi så 3 vidt forskellige film om bl.a. kvinders kønsorganer, ´hvordan vi er indrettet, hvad vi kalder vores vulva, hvis den har et navn, kvinder der aldrig har fået en orgasme, og hvordan de fik en. Det var ret fascinerende, for jeg har aldrig set en kvinde – og så mange – få orgasmer. En ting, der stadig står i min hukommelse, er en ældre kvinde, som sagde, at efter hun var kommet hjem fra Betty Dodson kursus kunne onanere i sengen, mens hendes mand læste en bog!! Meget fængende, eller måske afspejler det familien Danmark. Den sidste film handlede stort set kun om, hvordan kvinder kunne og fik orgasmer. Det var lige før, jeg havde fået nok, var blevet mæt, men filmen kunne nok ikke været kortere, for så gik vi glip af tip undervejs. Efter ca. 5 timer med videofilm, var det tid til at tage afsked med de andre. Desværre viste det sig, at jeg var den eneste på kurset til weekenden, så det blev aflyst – og mig, som havde sat næsen op efter det. Det blev flyttet til 3 uger efter. På en måde var det måske meget godt, for så vidste jeg da, hvad jeg gik ind til, dog kendte jeg så ikke deltager(ne).
Om lørdagen mødte jeg frisk og frejdig. Det viste sig, at der kun var en pige og så Pia. Heldigvis viste det sig, at pigen og jeg passede utroligt godt til hinanden. De første stykke tid slap vi ganske afslappet og fik sludret en masse ting igennem, og at vores manglende orgasme ikke skyldtes vores psyke, men at afspejlingen var fra vores opvækst og især prægningen fra vores mødre. Både pigen og jeg havde prøvet at eksperimentere med diverse dildoer, men det havde ikke givet noget resultat. Vi fik også en grundig introduktion til, hvordan vejrtrækning og knibeøvelser kan hjælpe en til at få bedre orgasmer. Efter et stykke tid var blufærdighederne smidt og vi skulle tage vores tøj af for at kigge på kønsdele. Vi fik et spejl hver for at beundre vores kønsdele, utroligt så flotte og forskellige fra hinanden de er. Pia viste sig først sin og bagefter var det vores tur... til at eksperimentere og kigge på vores kønsdele. Jeg havde også fået min menstruation, men som Pia sagde, vi er jo kvinder. Vi prøvede samtidig dildo-staven barbell og bagefter en dildo-måler, for at se hvor god vores pc-muskel var eller kunne blive trænet op til at blive. Om aftenen spiste vi sammen, og vi var alle sammen kåde og lavede masser af sjov. Bl.a. at vi havde været til o-træning, måske ville vores venner, tænke, når ro-træning. Det fik vi rigtig meget sjov ud af, før vi fik vores bord for at spise dejlig tyrkisk mad. Efter et par timer tog vi afsked med hinanden, jeg - mæt af indtryk.
Den sidste dag på kurset var nu begyndt. Efter knus og kram og hvordan vi syntes lørdagen var gået, tog vi hul på guldet. Jeg var fra starten ikke så sikker på at orgasmen ville komme, men vi fik at vide, vi skulle give lillepigen en opgave. Hun skulle holde styr på, at vi strammede op, brugte åndedrættet, sætte lyd på, brugte hofterne og konstant klitstimulation... mens vi bare skulle give os hen. Det kildede i kroppen, mine ben rystede, og Pia „hjalp“ os på mig med at sige, kom ud, du ser så smuk ud, når du stønner... Og endelig var den der. Berusende og som et vandfald. Orgasmen og vand-eleksiren. Pragtfuldt. Vi skulle se os selv i spejlet, se øjnene og de var helt blanke. Jeg tror vi fik 3-4 mere i løbet af eftermiddagen. Jeg var helt færdig og træt på en god måde. Tænk at være så fortrolige over for hinanden, vise og fortælle om ens inderste og vide, at det aldrig kommer videre end de 4 vægge. Det er dejligt. Pia sagde, at nu var jeg „the lady of the lake“. Da jeg forlod kurset, følte jeg, at alle kunne se, jeg havde fået mit livs orgasme, og smilede til alle, for de skulle bare vide.
Pia, tak for dit kursus, du var dejlig og bare så sød at være sammen med. Vi ses forhåbentlig snart igen. Enten til kursus 2 eller 3, eller måske skal vi lave en tur til Swinger-klub. Kærlig hilsen Anette,
Helene, 47 år, fysioterapeut, Odense: Hvem skulle have vidst, at en enkelt weekend på Sjælland i juni måned 2004 skulle gå hen og ændre mit liv så drastisk, at jeg i dag refererer til alt, hvad der er sket før denne weekend, som „mit gamle liv“, og alt efterfølgende som „mit nye liv“!!?..
Jeg har beklageligvis levet det meste af mit seksuelle liv uden den store påskønnelse og nydelse – både i forhold til partnersex og sex med mig selv. Partnersex gjorde ondt og virkede mest af alt afskyvækkende, og onani fandt jeg i en eller andet form for kedeligt, ulækkert og ikke særlig belønnende rent nydelsesmæssigt.
Årsagen til mit meget aseksuelle liv var jeg dog, om ikke andet, rimelig sikker på måtte hænge uomtvisteligt sammen med, at jeg som barn er blevet seksuelt misbrugt af min far; men denne viden bragte mig desværre lige vidt, for jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe mine problemer an, og måske endnu mindre, hvor jeg skulle hente hjælp til dette noget uoverskuelige projekt.
Da min partner gennem otte år forlod mig i foråret 2004, til fordel for en anden kvinde, vågnede jeg for alvor op. Selvom han bedyrede mig, at det ikke skyldtes vores dårligt fungerende sexliv, troede jeg ikke på ham, og jeg ønskede nu, mere end nogensinde, at komme til bunds i det her seksuelle rod – jeg ville lære at nyde sex – og i den forbindelse selvsagt også blive fri for smerterne, da de for mig at se, var en ligeså stor hindring som mine psykiske problemer.
Jeg søgte desperat svar hos alle mulige som umulige behandlere, men uden held, lige indtil jeg en dag surfede rundt på nettet i håb om at finde de vise sten. Og det gjorde jeg! Min søgen bragte mig i al sin tilfældighed til dig, kære Pia – og dit orgasmeakademi – og alt det, der skulle vise sig at blive starten på ”mit nye liv”…
Efter at have talt med dig i telefonen, og booket en tid til et orgasmekursus i juni måned, følte jeg mig allerede langt bedre tilpas. Du gav mig fra første færd en skøn følelse af at være havnet det helt rigtige sted, og allerede fra det tidspunkt, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at dette kursus skulle gå hen og blive min redning.
I selvforkælelsens ånd pakkede jeg mit bedste tøj i min bedste kuffert, da dagen for afrejse oprandt, og begav mig spændt af sted til København, for et par timer efter at indlogere mig på et af byens bedste hoteller. Selv vejret var perfekt, husker jeg – solen skinnede til mig fra en skyfri himlen, som om den ville bekræfte mig i, at denne weekend var noget helt særligt.
Og det var den – og i lige så stor udstrækning som jeg havde håbet på! Videoaftenen om fredagen var spændende og lærerig, og føltes som den helt rigtige indledning til det, der skulle finde sted lørdag og søndag.
Jeg blev selvsagt ked af det, da jeg lørdag skulle fortælle dig, Pia, og mine medkursister om mit noget sørgelige forhold til min egen seksualitet, men det føltes alligevel helt rigtigt og meget naturligt at starte dagen ud på den måde – at lægge alt ud på bordet, for på den måde bedre at kunne begynde på en frisk – lidt ligesom når man starter med at rydde op, inden man går i gang med at gøre rent: man kan jo ikke komme ordentlig i bund med skidtet, hvis der ligger alt for mange ting i vejen!
Efter endt kursus lørdag var jeg så inspireret og tændt, at jeg tog direkte fra restauranten og hjem på hotelværelset, hvor jeg i mangel af bedre fandt el-tandbørsten frem og onanerede – og nød det, - for første gang i mit liv!!
Søndag kunne jeg dårligt vente med at få tøjet af og komme i gang – havde jo på det tidspunkt fået en ret god fornemmelse af alt det skønne, jeg havde i vente; når en el-tandbørste havde kunnet gøre det for mig aftenen forinden, var der vist ingen tvivl om, at jeg så for alvor ville nå nydelsens tinder i selskab med vibratoren over alle vibratorer! Og det gjorde jeg! - jeg fik min første orgasme nogensinde den søndag eftermiddag i juni!! – og et par stykker eller fem mere endda.
Jeg mødte kun positive reaktioner, da jeg tilbage på Fyn, stolt fortalte, og uden omsvøb, om weekendens hændelser. Mine omgivelser var også stolte af mig, og tilmed ret så benovede over det mod, de mente, det måtte have krævet af mig. Så ikke nok med at kurset havde „boostet“ mig og min seksualitet og mit selvværd – mine venner fortsatte, hvor du slap, Pia.
I kølvandet af alt dette fik jeg også modet til, et par måneder senere, at fortælle min søster om det seksuelle misbrug – nogle og tredive år efter det fandt sted! Men bedre sent end aldrig!; min søster var støttende og omsorgsfuld, og det har uden tvivl været af altafgørende betydning for det langt tættere forhold vi har i dag!
Jeg opsøgte desuden også en gynækolog, kort tid efter jeg kom hjem, for at få en „second opinion“ i forhold til en udtalelse, jeg havde fået af én gynækolog, inden jeg var på kursus. Han havde fortalt mig, at jeg fra naturens side var meget snævert „indrettet“, hvilket derfor på uundgåelig vis gav mig de smerter, jeg oplevede under samleje. Gynækologen, der undersøgte mig i anden ombæring, fortalte mig, til min store glæde, men i totalt modstrid med den første, at jeg var fuldt ud normalt skabt!! Dette var jo desuden også i fuld overensstemmelse med, hvad jeg nu selv havde oplevet på kurset og i tiden derefter – det hele havde jo simpelthen sin rod i mine seksuelle frustrationer, og var på ingen måde fysisk betinget!!
I „mit nye liv“ har jeg desuden været så „heldig“ at finde mig en skøn partner, som jeg deler et fantastisk sexliv og meget andet dejligt med.
Tak Pia, for alt det, du og dit fantastiske virke har betydet for mig. Modsat alle andre behandlere forstår du nemlig, at „learning by doing“ er det eneste saliggørende!
Jeg synes, at det er tankevækkende at det etablerede system, egen læge, psykolog og andre, ikke kunne hjælpe mig – jeg har en følelse af at være blevet sendt fra den ene behandler til den anden, og jeg tror i virkeligheden ikke, at de har vidst, hvad de skulle stille op med mig. Problemet, i følge dem, var enten i mit hoved eller noget rent anatomisk mellem mine ben, som man ikke kunne gøre noget ved! Selvfølgelig var noget af mit problem „oppe i mit hoved“, men jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at jeg nok også havde behov for noget kyndig vejledning i ren og skær „praktisk håndarbejde“, men hvordan spørger man sin læge nærmere om det?!!!
Min anbefaling til andre i samme situation er, at man selv skal lave opsøgende arbejde. Jeg er bare glad for, at jeg selv havde ekstremt meget overskud og viljestyrke sidste år til at kontakte dig, Pia! Næste gang at jeg er hos min læge/gynækolog har jeg nogle af dine orgasmekursus-brochurer med og jeg skal nok tale varmt til dem om alt det gode, jeg har fået ud af at være på orgasmekurset.
Jeg vender snarligt tilbage for at få mere af alt det gode, du har at gi´! Med andre ord glæder jeg mig til at være genganger om et halvt år. Kæmpe knus fra Helene
Helena, 34 år, Odense: Et frit menneske...
Hvornår er man et frit menneske? Det er du, når du frit kan vælge, hvad du selv vil. Vælg dig selv til, vælg din egen seksualitet til – tag på orgasmekursus og bliv et mere frit menneske!
Bliv herre i eget hus eller rettere sagt: BLIV DRONNING I EGET TEMPEL !! Uvidenhed, generthed, myter, blufærdighed, usandheder, samfundsnormer, religion og mange andre følelsesmæssige grunde gør, at rigtig mange kvinder ikke kender sig selv og sin egen seksualitet. Pia Struck ved hvad hun taler om på sine kurser: - Use it or loose it! Brug din seksualitet eller mist den. Det er som at lære en ny dans. Det virker lidt kejtet i starten, men hvor er det vidunderligt, når træningen lykkes og giver mange dejlige orgasmer. Der er vindere på begge sider – både mænd og kvinder!! Så kom i gang! Kærlig hilsen Helene
Helene, 22 år, Uni-studerende, Frederiksberg: Referat af min oplevelse af Pias Orgasmekursus i februar 2005 skrevet 1. august.
Det er vel fem år siden, jeg hilste på Pia Struck første gang. Veninderne og jeg brugte laaang tid på at gå og fnise over, hvad sådan et orgasmekursus vel kunne rumme? Jeg mødte Pia igen på en helsemesse her i starten af februar i år. Da havde jeg altså haft ganske lang tid til at tage mig sammen til at høre hendes foredrag – mine veninder syntes, det var enormt frækt, at jeg gik med til foredraget, de turde ikke selv *smiler*. Efter kun en time i Pias selskab, hvor hun var nået hele vejen rundt om de essentielle og de hotte emner indenfor sex, havde jeg allerede besluttet, at jeg skulle på kursus, koste hvad det ville. Og allerede nu gav hendes små tricks pote: Efter bare fem minutter stod et par yoga-undervisere og bagte på mig, og min skønne fyr derhjemme fik at mærke, hvad jeg havde lært om knibeøvelser…
Min indgangsvinkel til kurset var som følger: Min kæreste og jeg havde lige fejret vores femårsdag. Vi er hinandens første rigtige kærester og elskere. Vores sexliv (selve samlejet) har altid været i uorden, først p.g.a. manglende erfaring, siden fordi jeg i over 2½ år mistede lysten næsten fuldstændigt p.g.a. mine p-piller samt en blanding af sygdom og stress. Først i sommeren 2004, hvor jeg stoppede med p-pillerne, kom min lyst igen for fuld drøn, og med lysten fulgte alle mine gamle fantasier og ideer, der skal afprøves. Derefter begyndte vi søge efter en måde, hvor jeg kunne lære at få orgasme under samlejet i stedet for den alternative klitoris-orgasme bagefter. Kurset var det rigtige sted at lære mere. Det sværeste og mest grænsebrydende for mig var faktisk at ringe op til Pia og melde mig til kurset 14 dage senere (det kunne bare ikke gå hurtigt nok). Bagefter var det hele nemt og behageligt nok!
Under kurset følte jeg mig forbløffende afklaret. Til videoaftenen om fredagen var vi otte deltagere af begge køn. Deltagernes nemme facon og videoernes saglige indhold gjorde, at alle ret hurtigt kom af med genertheden og fik stillet spørgsmål og kom med kommentarer. Jeg fik sat mange ting på plads i løbet af aftenen, især om den kvindelige anatomi. Og så fik vi for øvrigt lektier for!
På selve kurset endte vi med at være tre deltagere. De to andre piger er midt i 40’erne og midt i 60’erne, så vi var tre generationer med meget forskellige problemstillinger og lyster. Rigtigt dejligt lærerigt for os alle! Lørdag lærte vi hinanden at kende over en kop te og fik besvaret en uendelig række af spørgsmål. Derefter havde vi „kussekending“, hvor vi beundrede vores understel og sammenlignede dem med fotografier for at lære, hvor forskelligt kvinder er skabt.
Bækkenbundsmuskulaturen blev også lige tjekket med et perinæometer (bækkenstyrkemåler) – det var ret skægt. Derefter lærte vi massage af kønsdelene, enten som ren forkælelse uden direkte seksuelt indhold eller som forspil til at elske med sig selv. Dagen sluttede af med at vi gik ud og spiste sammen. Hele den første time på restauranten gik jeg rundt med hovedet oppe i skyerne oven på oplevelsen. Gu’ var det da frækt at ligge der og få orgasmer sammen de andre piger, men samtidig var det meget sobert. Der var en „medsøster-agtig“ stemning, lige som jeg forestiller mig, at de flippede 1970’ere må have været.
Søndag satte vi turbo på øvelserne. Vi kom igennem åndedrætsøvelser, stemmeøvelser, at finde g-punktet, knibeøvelser under sex, gennemgang af en masse sexlegetøj og derefter øvede vi multiorgasmer til den store guldmedalje. Desuden nåede Pia efter opfordring at komme ind på: Introduktion til analsex, swingerklubber, samt lidt rådgivning omkring erotisk dominans og S/M.
Det var helt vemodigt at sige farvel på restauranten søndag aften. To af os tog videre i byen. Efter at have danset, konverseret og flirtet til sent ud på natten med de andre cafégæster, slog en tanke ned i mig: „Jeg er blevet en kvinde“. Hele mit selvbillede ændrede sig på et øjeblik. Det er uden tvivl det vigtigste, kursusweekenden gav mig: Det har gjort min seksualitet til en fuldbyrdet del af mig, fået mig til at opfatte mig selv som et „helt“ væsen. Når jeg skal beskrive, hvordan jeg nu føler mig, er de bedste (desværre kliché-fyldte) ord jeg kan bruge, at „jeg er kommet hjem“ (i mig selv). Siden har jeg følt mig som en ligeværdig blandt voksne i alle aldre og jeg får at vide, at min udstråling er ændret meget, selv om den var ret stærk i forvejen. Den korte version af, hvad man lærer på Pias Orgasmekursus kan koges ned til 5 ord: „Pas på – Du udvikler dig!“ – Med Pias eget udtryk fik jeg kastet mit „figenblad“ bort.
I løbet af ganske få måneder er jeg blevet fuldstændigt afklaret omkring mig selv, min kæreste og vores forhold. Jeg brugte kurset som springbræt til, sammen med ham, at få udlevet de fantasier, jeg/vi altid har båret rundt på. Vi har deltaget i to hands-on-kurser (ikke Pia Strucks) om den kvindelige ejakulation (sprøjteorgasmer). Jeg er sprunget ud som biseksuel, vi har haft en pige med i seng, og vi har været i swingerklub en enkelt gang. Vi er gået i gang med at snuse til S/M (med underviser). Og så har jeg for øvrigt lært at strippe midt i eksamenerne.
Ulla, 34, ingeniør, Løgstør: Kære Pia, 1000 tak for din kærlige og kyndige måde at vejlede os på igennem orgasme-kurset. Du formåede at skyde mange fordomme og betænkeligheder i sænk allerede ved første møde. Fredag aften, hvor vi gennemgik de 3 videoer om Betty Dodsons metode, var for mig seksualundervisning i verdensklasse. Tænk at jeg i 34 år har gået rundt uden at vide, „hvordan fungerer det egentlig“. Onani er for mig velkendt, jeg har altid rørt ved mig selv dagligt – så intet nyt under månen der … men at mine orgasmer var såkaldte „spændingsorgasmer,“ anede jeg ikke. Jeg vidste ikke, at orgasmer kan gå fra den ene over i den anden og at det kan vare længe… Mine sølle 30 sekunders lykkerus blev stillet tydeligt i relief.
Lørdag kl. 13 blev vi budt velkommen igen af dig, Pia, smilende og varm. Du startede med en navnerunde på os 3 kursister, og det viste sig ret hurtigt, at selvom vi var vidt forskellige både erfaringsmæssigt og menneskeligt – så swingede vi ret godt med det samme – og latteren lød højt fra 4. sal, når vi sammenlignede vores erfaringer. Der var skabt en meget intim stemning, hvor vi åbent fortalte om vores problemer med sex og orgasme og ikke mindst glæden ved vores egne kroppe. Det blev derfor meget naturligt og let at smide tøjet foran hinanden, også fordi vi havde jo set det på video aftnen før. Jeg glædede mig til at komme op foran forstørrelses-spejlet og kigge nysgerrigt på mine folder og mit indre. Mit smil blev stort da det gik op for mig, at mine store kønslæber var ganske naturligt og på sin egen måde helt unikke…og udbrød: jeg kan jo blive helt forelsket i mig selv og mit køn!
Min forbavselse var stor da jeg opdagede, hvor svag min bækkenbundsmuskel var – alle de knibeøvelser, jeg har lavet igennem tiden efter fødsel, havde ikke det mindste med knibeøvelser at gøre. Men via måling af sammenknibningen blev jeg klar over, hvilke „knapper“ jeg skal trykke på, og lokalisere med fingrene, og hvor langt oppe i skeden, jeg skal aktivere. Stort hjemmearbejde venter, men nu ved jeg i det mindste, hvad der skal til. Lørdagen sluttede af med selvmassage af kønsdelene – og en tur på tyrkisk restaurant med dig Pia, var hyggeligt, hvor er du dog et dejligt varmt menneske, der tør vise din kærlighed og hjertevarme til os alle. Det kunne vi alle lære noget af! Gid der var flere som dig i verden!
Efter en lang nats søvn blev det tid til søndagens lektioner. Forventningsfulde smed vi de sidste fordomme og figenblade med vores tøj, og evaluerede de to foregående dages oplevelser med en kop thé. Vi var alle tre ret enige om, at det var helt unikt, så intens og naturlig atmosfæren var, og at vi glædede os til dagens opsummering med åndedræt, hoftevip, knibeøvelser og lyd på… (sikken en masse på en gang) Udover det, skulle vi nu træne brugen af en vibrator på klitoris, ’Magic wand’ - ”Harry Potter” som den blev døbt af os – har aldrig oplevet så stærke vibrationer. Men vi grinte lidt og gik i gang med at kombinerer de indlærte øvelser… Bedst som det gik ud over stepperne, introducerede du Bettys barbell, ikke at sammenligne med diverse dildoer. Den er helt anderledes, men rigtig god at knibe om, mens man trækker den ud.
Der kom de indlærte øvelser pludselig af sig selv, dog var det stadig svært for mig at slippe kontrollen helt og stønne højt. Tænker, den jyske blufærdighed stadig ligger dybt begravet…men pludselig greb latteren og en orgasme mig…tænk at slippe kontrollen bare et par sekunder og så lykkedes det mig at opnå det, jeg kom for – en orgasme. Det lykkedes mig dog ikke at ride på bølgen, men jeg blev dog ved med at røre ved mig selv – da jeg blev grebet af at en af de andre kursister, nærmede sig himlen. Jeg har aldrig set noget lignende. … Hun formåede virkelig at sætte lyd på og jeg kunne ikke tage øjnene fra hende…lod min fod berøre hendes fod som en accept af, hvor fedt det var at se på. Hendes blik fangede mit og en tåre løb ned af min kind, da hun kom 3 – 4 gange mere, mens jeg bare smilte til hende. Det var så smukt og intenst at dele det med hende.
Tak Pia, for at la’ os fylde så meget med vores snak og latter. Det skabte den intense stemning, hvor vi lod alle paraderne sænke. Tak for at du deler din store varme med os alle og for at ha' været i mit liv på rette tid og sted. Jeg vil lære mine orgasmer og min krop bedre at kende og sende jer alle en varm tanke, hver eneste gang det lykkes for mig. Many happy orgasms too us all! Ulla
Karina, 45 år, rådgiver, Vesterbro: Kære Pia, Tusind tak for en vidunderlig, lærerig, varm, våd, elektrisk, powerfuld og ikke mindst kærlig weekend – Det at dele kvindekønnets lyksaligheder med andre kvinder, var en for mig så stor og hjertevarm oplevelse, at jeg ikke kan finde ord, der kan beskrive oplevelsen – det skal simpelt hen prøves! Selv om dine hjemmesider rummer historier om, hvordan et orgasmekursus foregår og hvad det indeholder – så er intensiteten og samhørigheden og trygheden ved at være sammen om og med hinandens køn og orgasme noget af det kærligste og mest intime nærvær, jeg til dato har oplevet. Det var dygtigt gjort, Pia! Du er værd at samle på!
Jeg har fået sat så mange ting på plads inde i mig selv, mine holdninger til fortidige seksuelle oplevelser, moralbegreber og formodninger om, hvordan andre kvinder så ud og oplevede sig selv mellem benene og ikke mindst, hvor meget vi kvinder har til fælles, på trods af vore ydre forskelligheder og livshistorier. Det var som englene sang: Liv, lyst og lyksalighed – total synergi.
Stor ros skal du have – Pia. Du er en vidunderlig kvinde, din udstråling af kærlighed, omsorg, visdom, forståelse, accept og medmenneskelighed gør, at man føler sig tryg, sikker og tillidsfuld i dit selskab. Du er i sandhed en kvinde af format – smuk og storslået, ligefrem og naturlig.
Jeg er stadig i en lille rus efter weekenden. Jeg er træt på en god måde, afslappet og veltilpas. Folk siger, at jeg ser glad ud i dag, og det er jeg også, – lidt mere end jeg plejer – flere har spurgt, hvad jeg har lavet i weekenden – men jeg gider ikke opleve deres reaktioner i dag, så jeg venter med at springe bomben og fortælle, hvad jeg har bedrevet, til jeg kommer ud af mit univers igen - jeg nyder min tilstand og har ikke spor lyst til at dele det med udenforstående i dag. Jeg sidder og smiler for mig selv, medens der i perioder kommer små gip fra mine nedre regioner – yndige små skyl af vellyst sitren og en forventning om at der måske kommer mere. Og det kan jeg love hende, at der gør – hun bliver aldrig skuffet mere! Søde Pia, vi må tales ved. De kærligste hilsner Karina
Lone, 33, folkeskolelærer, Sydsjælland: Orgasmetræningsweekend hos seksualterapeut Pia Struck, januar 2005. Det er lidt med vemod, at jeg siger farvel til de fire andre kvinder og Pia, som jeg har delt weekendens oplevelser med. Vi står udenfor den lokale restaurant i den Københavnske aften, giver hinanden et knus, smiler og siger opmuntrende til hinanden: ”Held og lykke fremover!”. Som vi går hvert til sit, tænker jeg over hvordan det hele startede…
Det var med kriller i maven, at jeg mødte op fredag aften med min kæreste til videoaften i Pias 20 kvm. terapilokale på Vimmelskaftet. Der var stuvende fyldt med mennesker og vi sad tæt på stole, i sofaen, lænestolen og på de smarte „gulvstole“, som vi fem kvinder også skulle få lov til at sidde i i løbet af weekendens orgasmetræningskursus. Pia var smilende og ønskede os velkomne. Aftnen var nu helliget til et videomaraton, hvor vi skulle stifte bekendtskab med Betty Dodsons orgasmetræning.
Jeg spejdede ivrigt i mængden efter de kvinder, som skulle deltage i weekendens kursus. Her var et blandet publikum; unge som ældre. Det gav mig også et billede af, at folk synes, at seksualitet er et vigtigt område i deres liv og parforhold. Jeg havde længe gået med en fornemmelse af, at jeg var den eneste danske kvinde, der ikke kunne få orgasme. Jeg havde aldrig turdet tale med nogen af mine veninder om det, og heller ikke med nogen af de kærester, jeg havde haft. Hvad var en orgasme, hvordan føltes det? Masturbation var heller ikke noget, jeg talte med nogen om. – En aktivitet jeg havde forsøgt at gøre noget ved i perioder, fordi jeg jo godt vidste, igennem den litteratur jeg havde læst om orgasme, at det var vejen frem. Jeg har nok altid haft en forventning om, at jeg ville møde „Prinsen på den hvide hest“, der kunne give mig orgasme, så jeg ikke selv var nødt til at blive konfronteret med mit køn! Nu havde jeg til gengæld mødt en fyr, som talte åbent om sex, og igennem den tid vi havde kendt hinanden, udviklede jeg en bevidsthed om, at jeg måtte tage ansvaret for min egen seksualitet og kendskabet til min krop.
Lørdag mødte jeg op i god tid og fulgtes op ad trapperne sammen med en pige, som også havde været til videoaften. Pia var i fuld gang med at gøre klar til os, og da kirkens klokke udenfor ringede ind, kl 13.00, sad vi alle samlet i en cirkel siddende i vores „gulvstole“ med et krus dampende velduftende te. Vi var alle vældig spændte, og efterhånden som timerne skred frem blev vi hinandens fortrolige. For mig personligt var det meget spændende og lærerigt at høre om de andre kvinders bevægegrunde for at komme på kurset. Vi var meget forskellige: Tanja på 25 havde aldrig fået orgasme og været i parforhold i 4 år. Hun fortalte, at hun kedede sig i sit sexliv. Hun havde en bred venindeskare, hun kunne tale åbent med omkring sex og orgasme. Anette på 32 var træt af at gøre sig til „Servicedame“ i sengen, et udtryk som vakte stor begejstring i vores gruppe, fordi vi kunne kende os selv i udtrykket. Hun fortalte, at hun fik orgasme med sin kæreste ved at klidre sin klitoris, men at hun havde det svært ved, at han kunne mærke, at hun rørte ved sig selv under samlejet. Agnetha på 44 var svensk, single og havde meldt sig til kurset for at lære sig selv bedre at kende og lære at få flere orgasmer i træk. Lena på 39 havde født fire børn. Hendes ægteskab var ude af kurs og hun havde, i samråd med sin mand, besluttet sig for at melde sig til kurset. Hun havde aldrig selv set eller undersøgt sine genitalier. Og så var der mig, Lone på 33, der var i tvivl om, hvad en orgasme var, og om jeg overhovedet havde fået orgasme. Vi talte om mange facetter omkring seksualitet, og den måde vi så os selv på i forhold til vores krop.
Efter flere timers samtale meddelte Pia, at nu skulle vi tage tøjet af og lægge vores badehåndklæde over gulvstolen. Vi stod i hver vores krog og tog generte tøjet af. Inden vi så os om, havde Pia taget kjolen af, sat lampen frem og spejlet op. Så sad vi igen i cirklen, nøgne og kiggede på Pia, der ganske ugenert begyndte at fortælle om sit køn. Til videoaftnen dagen forinden havde vi set, hvordan kurset skulle forløbe, og nu sad vi selv og var nysgerrige efter at se, hvordan vi selv så ud, og hvordan de andre så ud. Nogle vidste ikke, hvor urinrørets åbning sad, nogle gjorde meget ud af at klippe og barbere sit køn, andre slet ikke, nogle havde et navn til sit køn, andre ikke. Vi var meget forskellige, men vi roste hinanden, og alle var spørgende og nysgerrige.
Som afslutning på dagen trak Pia en stor kasse frem med sexlegetøj. Det skabte stor munterhed og snakken gik lystigt. Klokken blev langt over seks, inden vi var færdige og havde fået overtøjet på. Vi skulle ned på den lokale restaurant for at spise sammen, og mens vi spiste god mad, fik vi vendt og drejet mange af de tanker, vi havde haft i forbindelse med, at vi havde meldt os til kurset. Vi havde udvidet vores grænser sammen og opbygget en stærk samhørighed, ja jeg vil nærmest kalde det for et kvindefællesskab – med fare for at lyde som en feminist! Derhjemme ventede min kæreste meget spændt, og over en flaske rødvin fortalte jeg, hvad jeg havde oplevet. Inden jeg gik i seng, læste jeg de instruktionspapirer, som Pia havde givet os for som lektie. Jeg var meget spændt på, hvad søndagen skulle bringe mig af indsigt.
Søndag kommer jeg løbende op ad trapperne, fordi jeg ikke kunne finde en parkeringsplads. Jeg skynder mig at smide støvler og jakke, inden jeg træder ind i lokalet. Her kender vi rutinen fra i går: gulvstolene står i en rundkreds og der er sat krus og te frem. For at få opbygget fortroligheden igen fra i går, opfordrer Pia os til på skift at fortælle, hvordan det var gået siden i går, om nogen havde „øvet“ sig og om vi havde kommentarer til de papirer, vi skulle læse. Nogle havde onaneret, nogle havde haft samleje, andre havde ikke lavet noget, en havde været på café om morgenen for at spise brunch og læse på lektierne. Efter et par timer er vi klar til at gå videre i forløbet, og Pia siger vi skal tage vores tøj af. I dag har vi overskud til at se på hinanden, ikke bare være generte og kigge ned i gulvet. Behageligt tilbagelænede op ad vores „gulvstole“ får vi hver især tildelt et spejl, en vibrator, en dildo „Barbell“ og olie efter behov. Nu skal vi lære at massere vores køn. Pia går langsomt frem, og vi er alle meget koncentrerede. Vi aer, nulrer, klemmer, masserer og klapper, samtidig griner vi sammen, når der flyver sjove bemærkninger igennem rummet. Stemningen er let og ubesværet. Vi er i fuld gang med at lære om de tre teknikker: „knibeøvelser, hoftevip og lyd på åndedrættet“, som Pia gentagne gange repeterer. Vi lærer at bruge vibrator alene og dernæst med „barbell“. Vi er fem meget koncentrerede kvinder, vinduerne dugger til og rummet genlyder af høje og dybe åndedrætslyde. Flere af kvinderne opnår orgasme, og Pia stopper os andre op undervejs, så vi kan se og lære af hinanden.
Jeg har aldrig set en kvinde få orgasme, det er smukt og det er en stor oplevelse at være her i dette rum, der emmer af intimitet, og få et indblik i, hvordan andre kvinder udtrykker deres seksualitet.
Vi har nu alle fået nogle værktøjer, vi kan vælge at bruge aktivt, når vi skal lære at elske med os selv, og elske den kvinde, vi er. ”Husk nu at I har lektier for det næste halve år!”, siger Pia. „Sæt to timer af tre gange om ugen, hvor du forkæler dig selv, bruger tid på din seksualitet og onanerer dig frem til orgasme. En orgasme om dagen holder lægen fra døren“ messer Pia og vi griner.
Som jeg går hjem søndag aften i den københavnske vinter aften, svæver jeg let. Jeg er mættet af indtryk fra en spændende og begivenhedsrig weekend. Nu ved jeg, hvordan det er at få en orgasme, og at jeg ikke er alene om alle de mange følelser, jeg i det daglige går og tumler med.
Mille, 29 år, pædagog, København NV: Kære Pia, Jeg siger også tak for en dejlig weekend som jeg er vildt glad for (-;
Jeg har fået åbnet op for en ny og meget dejlig del af mig af mig selv. Det er bare begyndelsen på en masse dejlige oplevelser og jeg ser frem til at udforske mig selv endnu mere. Du er en dygtig, dyb og kompetent terapeut, som med kærlighed og forståelse får én til at føle sig velkommen og tryg. Det er fantastisk vigtigt, at man på sådan et kursus føler, at alle følelser og reaktioner er velkomne og jeg synes, du formåede at skabe den følelse i os!
Ens seksualitet hænger uløseligt sammen med resten af ens følelsesregister og for mit vedkommende, har det sat gang i en masse andet, som jeg ikke har kunne sætte ord på og har ikke har været lige så bevidst om, før nu! Det har været bevægende og overvældende, men også meget meget rart at få bevidstgjort de svære ting....så er det jo også nemmere at gøre noget ved det! Ha' det godt Pia, jeg overvejer endnu et kursus....(-; så vi ses absolut igen - det er sikkert.
Sara, 35 år, kunstner, Gentofte: Jeg ringede til Pia på hendes annonce i Politiken. Fredag aften ankom jeg til videoaften hos Pia. Jeg var blandt de første og fik plads i sofaen. Det var ikke så slemt som jeg havde forestillet mig. Efter at have bestilt noget mad, gik vi i gang med videoerne. En handlede om at acceptere og værdsætte vores kønsdele. En anden om individuelle sessioner - en tredje om et weekendforløb efter Betty Dodsons metode omkring 'self-love', som hun kaldte det, og orgasmetræning.
Jeg fik udvidet min comfort-zone den aften, ved at stå ved overfor mig selv og andre, at dette var noget vigtigt, jeg havde brug for at lære mere om - og jeg fik at vide, at det er helt normalt. Efter megen overvejelse og modvilje, ringede jeg næste morgen til Pia for at melde mig til weekendkurset samme dag. Vi startede ved middagstid med snak om erfaringer, problemer og forestillinger på området. Efter en længere snak følte jeg mig bedre tilpas og var klar til at gå i gang med nogle øvelser, der arbejdede med energien i underlivet og hofterne, åndedrættet m.m.
Betty Dodsons metode og råd fik vi med hjem på skrift klart og let tilgængeligt.
Sidste dag på kurset var jeg godt klar over, at vi skulle gå et skridt videre i processen. Jeg besluttede hjemmefra at det, jeg havde været igennem de foregående dage allerede havde krævet nok mod til at jeg var en succes. Vi fik vist forskelligt sex-legetøj og snakket om sex på mange forskellige måder. Pia er meget åben, ligefrem og tillidsvækkende.
Jeg skulle komme til at overskride endnu en blufærdighedsgrænse, da vi bagefter gik i gang med først at massere vores kønsdele og derefter orgasmetræningen, hvor vi alle fire samtidigt med massageapparater, dildoer, afprøvede de bevægelser vi lærte i går og det rigtige åndedræt. Da vi først var i gang, tog øvelsen over. Jeg eksperimenterede og øvede mig i at få det, vi havde lært, til at blive en naturlig del af legen: knibeøvelser, hoftevip og lyd på åndedrættet sammen med vibrator og dildobevægelser og seksuel fantasi og energiarbejde. Det lykkedes mig at få flere orgasmer. Jeg skreg højt og det var hammerdejligt. De andre bifaldt varmt, at jeg gav los og jeg var meget stolt og glad. Vi afsluttede kurset begge aftner med at spise sammen. Det var hyggeligt. Jeg kan varmt anbefale kurset til alle, der vil lære at få orgasme eller bare blive bedre til at få det – det styrker selvtilliden – betragteligt.
Rosa, 53 år, bibliotekar, Køge: Hej Pia. Vel tilbage igen i min trygge dagligdag vil jeg sige dig en stor tak for en spændende, grænseoverskridende OG grænseudvidende orgasmeweekend. Grænseoverskridende fordi jeg virkelig overvandt nogle indre barrierer i forhold til mig selv og min egen blufærdighed og grænseudvidende, fordi det var vidunderligt at opleve, at verden rummer så mange flere muligheder at agere og være sammen på, end vi normalt får lov at opleve.
Det var stort og MEGET MEGET FLOT.
Tak for din smukke måde at være på. Du tog os i hånden og trak os blidt og forsigtigt over de tabuiserede grænser, fik os hurtigt til at slappe af og give slip, fik skabt en stemning, der var til at bære, midt i alt det overvældende. Og nej, hvor vi havde det sjovt! Jeg har sjældent grinet så meget som i denne weekend. Jeg fik også grædt lidt, men det var godt nok, det skulle bare ud, og nu er det væk!
Hvor er der mange muligheder for at realisere sig selv, hvis vi bare åbner op og tør, og hvor kan livet være stort og smukt, hvis vi bare tør smide de indsnævrende normer for „god og rigtig opførsel“ og alle de begrænsende tabuer over bord!
Det absolut flotteste ved weekenden var den vidunderligt naturlige og ligefremme måde, vi kunne være sammen på, splitternøgne og fuldstændig frie og ublufærdige, den store selvfølgelighed, vi betragtede hinanden og os selv på, viste hver vores vulva frem, observerede og kommenterede dem og deres store indbyrdes forskellighed, den måde vi lå på rad og række med vores massageapparater, dildoer mm og øvede os i at elske med os selv/elske os selv. Det som i den grad betragtes som tabu, forbudt, skjult, ikke-eksisterende i det offentlige rum, blev pludselig vedkommende, centralt, det som det hele handlede om, og det virkede bare helt selvfølgeligt, helt naturligt. Det var en stor befrielse. Det var også en stor lettelse og nærmest revolutionerende for mig at opdage, at jeg ikke er unormal/skæv/forkert, fordi jeg ikke er i stand til at præstere en kolossal orgasme på 5–10 minutter! Der er faldet en stor sten fra mit hjerte. Måske er det i virkeligheden det allervigtigste, jeg fik lært i løbet af denne weekend: at det er processen og ikke endemålet, der er det vigtigste, og at denne proces gerne må – ja ligefrem SKAL – tage tid og tid og tid, og at det handler om at nyde og nyde og nyde undervejs, ikke at knokle som en sindssyg for at nå det store mål på kort tid. Den rent tekniske side af sagen var også helt fin. Jeg fik lært nogle teknikker, som jeg allerede er begyndt at øve mig på. I bussen i morges lavede jeg kombinerede træk/slip og ind-/udånding. Det kan man jo godt, selv om der sidder en masse mennesker rundt omkring én, og så får jeg måske lidt hurtigere styr på åndedræt og knibeøvelser, så de bliver automatiseret. Jeg er også begyndt at sige godnat og godmorgen til min søde vulva og tale pænt til hende. Vi skal nok få det fint med hinanden!
Blandt alle de begivenheder, vi oplever i løbet af vores liv, er der nogle der er mere skelsættende og igangsættende end andre, nogle der virkelig rykker. Denne weekend er en af dem. Tusind tak, kære Pia. Kærlig hilsen, Rosa
Sanne, 31, kaospilot, Fredensborg: Hej smukke Pia på sexskolen! Allerede første dag på Orgasmetræningskurset følte jeg mig tryg ved Pia's varme væsen. Det var rart for mig at lytte til de to andre deltageres seksuelle historie og forstå, at det ikke kun var mig, der var tilbageholdende seksuelt og havde dårlige minder.
Da vi senere på dagen var nøgne, havde jeg mange følelser, der kom op til overfladen. Jeg havde længe kæmpet med had til kroppen, så det var svært at vise den til andre. Men Pia lod det være ok at have de følelser og forblive nøgen. Da jeg så, min nu smukke vulva, i spejlet var jeg kritisk, jeg synes ikke jeg var smuk og jeg var bange for at undersøge de forskellige detaljer. Da Pia sagde, at jeg var smuk, troede jeg ikke på hende, men hun må åbenbart have sagt det så oprigtigt, at jeg lidt senere begyndte at overveje, om der var noget spændende mellem benene på mig. Jeg ville gerne låne spejlet og se igen.
Mit hjemmearbejde var at kæle for mig selv. Jeg satte en time af og havde en både frustrerende og smuk oplevelse. Jeg nød mere og mere at se på mig selv i spejlet og efter at have givet helt op med at tænde seksuelt, fik jeg alligevel en orgasme. Næste dag blev det endnu bedre. Pia lærte os at bringe kroppen ind i akten, når vi praktiserer „self-loving“ og jeg er ikke flov over at sige, at jeg fik min første offentlige orgasme. Det var en smuk oplevelse og de andre kvinders tilstedeværelse føltes støttende.
Siden jeg kom hjem fra kurset, har jeg haft fantastisk telefonsex med min mand som var i udlandet. Jeg troede ikke, jeg kunne tænde på ham mere.. men jeg tog fejl! Jeg lærte at tænde på mig selv og derfor også på ham på Pia's kursus. Nu kan jeg blive ophidset seksuelt flere gange i løbet af en dag, også bare mens jeg sidder i bussen. Jeg ser det også som min menneskelige pligt at tage tid til en 'erotisk date' med mig selv ofte. Tak.
Snut, 55 år, indvandrerlærer, Køge: Det er mandag, oktober 2002. I weekenden var jeg på orgasmekursus hos Pia Struck. Det startede med, at en gruppe på ca. 10 mænd og kvinder så 3 videoer med Betty Dodson. Vi fik herigennem en grundig indføring i Betty Dodsons metode, som for mig at se er helt genial. Hun er den første seksualterapeut i USA som har indset, at 'learning by doing' er det eneste, der virkelig rykker – og Pia Struck er den eneste af den type herhjemme! Allerede fredag aftens videoer og Pias supplerende informationer rykkede i hvert fald nogle af mine grænser og forestillinger om sex. Allerede her fik jeg fornyet håb om, at min mangeårige seksualforskrækkelse og manglende lyst til sex kunne blive ændret.
I løbet af weekenden var vi 3 kvinder foruden Pia – som er fuldstændig lige så god som Betty! Vi havde naturligvis vidt forskellige seksuelle problemer, eller rettere vidt forskellige seksuelle blokeringer, men det var ligegyldigt. Pia startede meget blidt op – vi snakkede og snakkede og spurgte om alt vedrørende sex – og det var fedt, også fordi Pia snakkede om det hele, som om det var helt dagligdags naturlig ting, hvad det jo også burde være! Vi snakkede og så på alt muligt forskelligt sex legetøj, hvilket i hvert fald også har været en af mine barrierer.
Kurset hed 'orgasmetræning' og det var, hvad det var i sidste ende. Men det var også et kursus i at komme i gang med sex, i at give sig selv lov og meget mere. Hele tiden gik Pia foran, viste på sig selv, hvordan vi skulle gøre. På den måde gjorde hun det hele meget naturligt og ikke-farligt. En nyttig del af det hele er de krops-teknikker, vi fik lært. Alt foregår i en dejlig, sjov og tryg atmosfære – man griner meget, og det hele er varmt, hjerteligt og uhøjtideligt.
Jeg kan på det varmeste anbefale dette kursus – også til jer kvinder, som godt kan få orgasme og som har lyst til sex, fordi kurset rykker grænser og giver én bevidsthed om dybder, man ikke troede man selv havde!
For mit vedkommende oplever jeg, at jeg som midaldrende kvinde har fået ny lyst (jeg kan mærke lysten, juhuu!!) får mere selvværd, mere energi, mere udstråling og sidst, men ikke mindst, får mere lyst til at elske med min dejlige mand.
Alle kvinder skulle opleve dette kursus og effekten af det. Gør det! - også selv om du ikke tør! Det gjorde jeg heller ikke! Det var slet ikke så slemt!
Nu handler det så om at holde det hele ved lige efter Pias anvisninger, og det vil jeg naturligvis gøre alt for. Ellers må jeg gentage succesen hos Pia. Til sidst en kæmpestor tak til jer, som delte dette kursus med mig. Og allersidst et stort knus og tak til dig, Pia. Vi ses helt sikkert en dag igen og det glæder jeg mig til. Kærligst Snut.
Helene 42 år, afspændingspædagog, Nørrebro: Orgasmekurset august 2002:
På kursets første dag mødte alle lidt generte op ved tanken om weekendens program. De 5 kvinder, der havde meldt sig til orgasmekurset, var bekendt med, hvad weekenden ville byde på, da vi alle havde været til en introduktionsvideoaften, hvor alle Betty Dodsons ideer bliver præsenteret.
Stemningen var fin, fortrolig og varm helt fra starten og der gik ikke lang tid, før man i dette forum frit kunne snakke om hvad som helst indenfor emnet sex og orgasme. Det var meget befriende at opleve. Og da lørdagen sluttede af med, at alle viste deres vidunderlige, smukke og meget forskellige kusser frem, føltes det som den naturligste ting i verden.
Søndag stod på orgasmetræning. Men først skulle vi have en lille snak om, hvordan vi havde haft det med gårsdagens oplevelser. Vi var enige om at det havde været - ikke grænseoverskridende, men snarere grænseudvidende, - at vores syn på sex havde fået nye dimensioner. Ting man troede, man gik alene med, viste sig at være helt normale, myter om sex var blevet punkteret og andre facetter havde vagt ens nysgerrighed.
Før den egentlige træning gik i gang, viste Pia alt sit legetøj frem. Igen var det befriende at kunne sidde i dette trygge forum og spørge naivt til alt det, man ikke vidste en hylende fis om. Pia har prøvet mange facetter af inden for mange grene af sexlivets mangfoldige træ, og det var spændende at lytte til og lære fra. Og når vi andre så knyttede vores kommentarer og erfaringer til dette, var det nogle meget meget udbytterige samtaler!
Nu var det jo ikke kun snak det hele. Alle fik udleveret en vibrator og en dildo og så var det bare om at komme i gang. Under kyndig vejledning akkumulerede vi vores seksuelle energi. Der var ingen generthed, alle var dybt koncentreret om opgaven. Igen en dejlig oplevelse at ligge der og stønne med spredte ben, mens orgasmen ruller igennem én. Og da vi efter pausen skulle vaske vores legetøj, var der ingen af os, der skænkede det en tanke, at vi alle vadede splitternøgne ud på gangen i kontorbygningen med massageapparat og dildoer i hænderne for at vaske dem i det lille tilstødende køkken sent søndag eftermiddag. Det føltes bare helt naturligt.
Jeg vil med disse linier varmt anbefale alle at deltage på Pia Strucks orgasmekursus. Man får så mange guldkorn med hjem og en ny indsigt i sit liv som orgastisk kvinde. Og når Pia siger man altid bare kan ringe, hvis der er noget man vil spørge om, så mener hun det sgu'! Pia ved så meget og forstår, hvad man snakker om. Hun formår at spejle tilbage til én på en fantastisk varm måde, så man bliver rigtigt glad igen.
Marisol, 37 år, koordinator for ulandsbistand, Vanløse: Jeg er glad for, at jeg tog på Pias videomaraton efterfulgt af et orgasmetræningskursus, som sluttede i går aftes. Jeg har lært utroligt meget på disse 3 dage. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde. Jeg har lært så meget nyt - også meget om, hvordan vi kvinder er skruet sammen og hvor forskellige, vi kan være.
Det allerbedste af det hele var faktisk den praktiske del. Vejrtrækningsøvelserne, afslapningsøvelserne og selve orgasmetræningen.
Jeg kan godt få orgasme, men mit problem består i, at jeg kun får den i søvne eller på vej ud af søvn ... og der går langt imellem. Jeg ved, at jeg blokerer, når jeg er vågen.
På Pias kursus har jeg fået nogle øvelser, som jeg kan bruge til at stimulere mig til orgasme. Selvom jeg ikke nåede til orgasme på kurset, ved jeg, at jeg var meget tæt på. Jeg har en meget klarere fornemmelse af, hvad orgasme er. Den er ikke mere noget mystisk, som sniger sig ind på mig i søvne. Jeg ved, hvordan jeg kan komme videre.
For mig handlede træningen meget om at finde min seksualitet og få den vækket til live igen. I alt for mange år har jeg ventet og håbet på, at orgasmen ville komme af sig selv, bare jeg fandt den rigtige partner. I perioder har jeg lavet øvelser eller onaneret for at komme videre med min seksualitet, men det var ret kedeligt.
Efter Pias kursus kan jeg se, at det, jeg har manglet længe, er konkret vejledning i, hvordan jeg kan onanere. Jeg har lært en masse, også om sexlegetøj, men det bedste var vibratoren. Praktisk taget alle gange jeg er blevet slikket på min klitoris af en mand, har jeg synes, det var ret kedeligt, nogle gange endog ubehageligt. Derfor var jeg endnu mere skeptisk med at bruge noget så „kunstigt“ som en vibrator. Heldigvis er jeg da kommet af med den fordom nu. Det første jeg gjorde efter jeg kom hjem fra kurset, var at sætte mig til computeren og bestille den gode vibrator på Betty Dodsons hjemmeside!
Jeanne, 37 år, direktionssekretær, Greve: Efter at have deltaget i Pia Strucks allerførste Weekendkursus i orgasmetræning er ikke kun mine orgasmer blevet bedre. Jeg har mere lyst til sex, og jeg har mere mod på selv at tage initiativ til sex. Jeg har faktisk fået et helt nyt og bedre seksualliv.
Meget skyldes nok, at Pia har taget/fjernet en stor del af alle de „naturlige“ eller „sociale“ hæmninger, der er tæt forbundet med, at en „pæn pige“ ikke tager initiativet til sex, hun blotter heller ikke sit skød og hun fortæller slet ikke manden, hvor og hvordan han skal gøre, for at hun får det optimale ud af den fælles leg! Den pæne kedelige pige fra flinkeskolen er væk, – takket være Pia!
Jeg er nu mere fri i mine tanker om min lyst og jeg er ikke bange for være usexet eller krævende. Måden, Pia har formået at hjælpe mig i min udvikling, er enestående og jeg kan varmest anbefale alle kvinder, også de, der allerede er i stand til at være orgastiske, at deltage. Pia har beriget mit liv med mere end orgasmer, hun har også givet mig kærligheden til mig selv og min krop, ved selv at udtrykke respekt og kærlighed for sin egen.
Kirsten, 45 år, Cand. mag., Charlottenlund, skriver: Hermed en varm anbefaling af Pia Strucks allerførste Seksualkursus for Kvinder november/december 2001. Kurset har bestået af 3 videoaftner som forberedelse til en to dages kvindeworkshop med aktiv praktisk orgasmetræning. Pia Struck er engageret med i hele forløbet, der drives med en stor åbenhed, hjertelighed og personlig styrke, som er væsentlig for det gode resultat.
Videoerne viser kvinder, der udfolder deres kønsdele og udvikler deres seksuelle potentiale. Det meste foregår i fællesskaber, der opleves så naturlige, at blufærdighed, skamfuldhed og mindreværd må vige for denne befriende indgang til kvinders seksualitet. Vi får tryghed og accept på vores egne præmisser. Vi får viden og veje, som langt overstiger det, mange af os kan hente fra henholdsvis den kliniske seksualoplysning og det pornografiske marked.
Kurset kulminerer med Kvindeworkshoppen. Nu skal det prøves i praksis. Afspændings-ryste-øvelserne er en god optakt til orgasmeøvelserne, fordi de fjerner fysiske og psykiske blokeringer og sætter hele kroppen i gang. Men allervigtigst er nok styrken af – i et øjeblik af livet – at dele sin seksualitet med flere. I en kort stund at have overskredet sit livs drejebog med ensomme private solo-orgasmer kombineret med afhængighed af én partners synspunkter og praksis. Det har kunnet lade sig gøre at få orgasmer for egen hånd i fællesrum med andre kvinder. At blive inspireret i nu'et. At blive bedre og mere fri til at sætte lyd på sine orgasmer. At hæve energien ved at stimulere yogaens chakra. Kurset har givet mig oplevelsen af venskabelige følelsesfulde orgasmer med større udfoldelse af livsenergi. Og følelsen af glæde bagefter.
Thora, 39 år, sygeplejerske, Mors: Jeg ankom til København tidligt fredag eftermiddag, hvor jeg så lidt af Strøget. Om aftenen mødtes vi hos Pia, hvor vi så 3 videofilm af og med Betty Dodson som optakt til weekendens kursus. Vi var 6 gæster i alt – 4 piger og 2 mænd. At der var mænd til stede overraskede mig, men hvorfor ikke, hvis de også gerne vil være klogere.
Om lørdagen mødte vi 3 piger så op hos Pia i klinikken. Jeg var lidt tilbageholdende i starten, men snart tøede jeg – og de andre 2 – op ved Pias hjælp. Så da vi sidst på eftermiddagen lå og øvede vejrtræknings- og knibeteknik på gulvet, var det med fnis og latter iblandet.
Så kom den sidste dag – søndagen. Pia startede efter siden-sidst-runden med at vise os sin „legetøjskasse“, da vi alle 4 havde fået os sat til rette på gulvet – nøgne. Der var mange sjove ting i kassen. Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan bruges til legetøj. Så skulle vi vælge „legetøj“, som vi skulle øve os/lege med. Nu skulle legetøj, knibeøvelser og lyd til at gå op i en højere enhed. Nogle nåede toppen – andre ikke helt. Igen en eftermiddag, der gik alt for hurtigt! Efter en lille pause sluttede vi af med en gang kropsmassage til alle. Uuhhmm, dejligt. Sådan en weekend kan varmt anbefales, og det, at vi var en lille og dermed tryg gruppe, gjorde kun oplevelsen mere intens for mig.
Susanne, 38 år, computeringeniør, Sorø: Jeg har været på Pia’s begynder-orgasmekursus for 3–4 år siden, og vil komme med en tilbagemelding nu. Jeg har i den grad fortrudt én ting – og det er, at jeg har fortrudt, jeg ikke har deltaget før!
Jeg havde set Pia’s annonce og hørt om hendes kurser – men var for genert og blufærdig til at deltage. „Det var nok ikke noget for mig“, tænkte jeg – det er nok ikke noget, „man” gør“. Men jeg blev nødt til at gøre noget for min situation for at komme videre i livet – og jeg havde på fornemmelsen, at kurset kunne være løsningen.
Jeg ønskede at deltage i Pia’s orgasmekursus, fordi jeg havde svært ved at „give slip“, havde „for meget kontrol“ – og ja – havde heller ikke det største selvværd, havde svært ved at få orgasme, og det var helt umuligt, når der var en mand tilstede, måske „præstations-angst?“. Jeg var meget ulykkelig over det. Så jeg var ked af det – og flov – fordi jeg ikke kunne „være en rigtig kvinde“ og få orgasme/eller orgasmer på stribe. Ingen af mine veninder vidste noget om dette – det var jo et tabuemne for mig, at jeg ikke „kunne“ få orgasme. Jeg har dog altid været vild med dejlig sex og var/er ikke blufærdig i den situation – så gode råd var dyre, hvordan skulle jeg komme videre?
Jeg deltog i videoaftenen om fredagen. En underlig fornemmelse at komme dér og vide, at man skal se videos af forskellige kvinders underliv, hvordan de onanerer – se videoerne sammen med andre kvinder – og evt. mænd. Men det gik forbavsende let. Deltagerne var meget positive. Alle var meget spændte på, hvad der mon ville ske/hvordan aftenen ville forløbe.
Selvom det er nævnt mange gange her på hjemmesiden – så må jeg skrive: Pia er meget naturlig, sød, dejlig, ligefrem, empatisk/kærlig – hun gør tingene/videoerne/samtalen så naturlige – at det ikke føles mærkeligt at sidde dér blandt fremmede på trods af emnet. Stemningen var høj. Vi var alle spændte. Glade. Forventningsfulde: hvad vil weekenden byde på – vi skulle jo på kursus.
Videoaftenen er beskrevet mange steder her – så den vil jeg ikke komme nærmere ind på. Men det var en rigtig dejlig, naturlig, berigende og orienterende aften. Og fyldt med glade, interesserede mennesker.
Fredag aften tog jeg så hjem med bankende hjerte og med den nyindkøbte magiske massagestav, Hitachi Magic Wand i hånden og smil på læben. Jeg glædede mig til mandagens „opgave/session“– og var meget spændt – og ja – også nervøs.
Jeg havde bestilt session alene med Pia. Jeg var for genert til at deltage, hvor der var flere deltagere. Jeg var jo ked af det – flov – fordi min „livssmerte“ – det, at jeg havde SÅ svært ved at kunne få orgasme – ville være synlig for de andre (og det har jeg virkelig lidt under) selv om flere kom på kurset af samme årsag! (Man bliver „lille“, når man kæmper alene med sådan et kæmpeproblem og det altid har været et tabu).
Jeg mødte så op mandag. Var nervøs. Spændt. Pia tog smilende imod. Fortalte, at kursisterne hun havde haft i weekenden (kvinderne fra videoaftenen), var kede af, at jeg ikke var med på kurset, hvor de havde deltaget. Jeg var faktisk også ked af det – men jeg KUNNE simpelthen ikke, når der var andre.
Vi fik en snak om tingene/problemerne/situationen – og så skulle jeg i gang med at lære. Det er en speciel situation at ligge der, nøgen, med spredte ben og spejl – og senere klokkstapel/dildo og en snurrende Hitachi Magic Wand – og Pia, der skulle guide. Men – hold da helt op! Jeg kunne ikke være i mere trygge hænder. Pia var min hjælper. Pia var der for mig. Hun var der, guidede mig, rettede mig, ansporede mig, roste mig, opildnede mig. Sessionen sluttede efter nogle timer. Jeg fik ikke orgasme – men var SÅ tæt på, var helt forbavset over mig selv. Jeg var stadig lidt kontrolleret til en vis grad – men alligevel ikke rigtig genert – men jeg havde i den grad fået blod på tanden. Jeg vidste, at jeg kunne! Jeg vidste, at det var starten!
Og nu sidder jeg her – og vil så gerne viderebringe min erfaring efter disse år.
Tag på kursus! Lær! Der er meget mere at lære – også selvom du „kan“ få orgasmer. Og dig, der ikke kan få orgasmer af den ene eller anden grund: DU KAN GODT! Du ved bare ikke hvordan. Endnu.
Jeg vil sende en kærlig tak til dig, Pia. Hvor er jeg taknemmelig over at der findes én som dig. Du gør en forskel. Mange kærlige og varme hilsener.