Sagt af kvinder om seksualterapi, foredrag m.m.
Vi havde klart den holdning at her fik vi rigtig mange „gaver“ med hjem fra dig med nye vinkler på vores liv og underliv – Og der er heller ingen tvivl om, at det du laver er passioneret! Tak for det.
En af pigerne har faktisk netop takket mig for arrangementet, da hun har haft den mest forrygende uge nogensinde, bl.a. som delelement at vi havde et godt arrangement. Så den skulle du da lige have med. Jeg ønsker dig en skøn og solrig sommer med masser af gode oplevelser. Det har du i hvert fald fortjent!
Yohanna 60+, kirkeassistent, Skåne: Det är nu redan tre år sedan jag första gången besökte Pia. Jag glömmer det aldrig. Vi hade stämt träff i hennes lokal på Jorcks Passage. Jag letade mig fram genom gatorna, upp i trapporna, kom till rätt våning, dörren stod på glänt...
Så kom Pia och ledde mig in i det stora, luftiga rummet målat i djärvt orange färg, som gjorde ett starkt intryck och skapade en positiv och kraftfull stämning.
Vi började samtala, och det behövdes inte många ord mellan oss innan fördämningarna brast inom mig och strömmade fram i tårar. Det som varit så hårt bundet i så många år, det började lösas upp i mötet med Pias kärleksfulla blick och generösa personlighet. Jag kunde berätta för henne om min sexuella levnadshistoria, och hon gav mig av sin erfarenhet och kunskap. Det blev startpunkten för en ny utveckling i mitt sexuella liv till större frimodighet, och det är jag oändligt tacksam för. Jag har varit hos henne flera gånger sedan dess, i olika sammanhang, och det har alltid varit mycket lärorikt, givande och helande.
Pia, jag önskar dig allt gott för framtiden i ditt viktiga arbete att befria människors sexualitet!
Tanja, 32 år, gift mor til to og sygeplejerske, Næstved: Kære Pia, Tak for i aftes, i februar 2005 dit foredrag om personlig udvikling gennem at arbejde med seksualiteten. Som jeg lovede i går skriver jeg mine egne oplevelser ned.
Jeg hører til en af dem, der gik til dette foredrag med yderst blandede følelser, – bare hun nu ikke kommer for tæt på. Seksualitet har for mig altid været meget privat, og jeg er ret lukket omkring det. For mig hænger det meget sammen med det psykiske, da jeg altid har levet mere i hovedet. Og så har jeg aldrig givet min seksualitet så meget opmærksomhed, en gang om måneden må da være nok! Jeg var selv sagt ved at falde ned af stolen, da Pia udtalte: "en orgasme om dagen, holder doktoren fra døren". Efterhånden som Pia fik talt sig varm, og jeg slappede mere af, (det var nemlig langt fra den porno, jeg havde frygtet), fandt jeg ud af, hvad hun mente.
Pia er både en kærlig og varm person, der meget tydeligt vil andre det godt, og hendes foredrag kommer lige fra hjertet. Samtidig er hun både klog og intelligent at høre på, Og hun lettede ti tons fra mine skuldre, jeg var jo bare helt normal, de fleste af os er jo opdraget med fingrene over dynen, så det er vel ikke så mærkeligt, at sex er blevet et tabuemne for mange. For mig er dette foredrag virkelig blevet et vendepunkt i mit liv. Tusind tak Pia, fordi du er så åben om sex, og tak fordi du åbnede mine øjne og hjerte for, hvor vigtigt det er. Kærlig hilsen Tanja, (hende der kørte dig til stationen)
Maria, 22 år, Kolding: Jeg var rigtig nervøs, da min kæreste og jeg skulle mødes med Pia for at få en parterapi. Jeg synes nemlig, at det er pinligt at have problemer i et forhold i sådan en ung alder. Min kæreste og jeg stod i nogle seksuelle problemer, vi ikke selv kunne redde os ud af, men Pia gav os lige den rigtige inspiration til at komme videre. Pia tog imod os med åbne arme. Hun udstråler en utrolig ro og fortrolighed, der fik mig til åbne op for følelser, som meget få mennesker har fået del i. Der var ingenting, der var pinligt at sige, heller ingenting der skulle forklares, da Pia har en utrolig forståelse og indlevelse.
Vi blev meget tydelige på flere ting i vores forhold bl.a. hvad vores konflikter egentlig handler om. Det var en meget personlig, intens og virkelig givende samtale for vores forhold både som par og som individer. Ved hjælp af nogle nye redskaber fik vi mulighed for at udvikle os yderligere, hvilket jeg betragter som en stor gave. Min kæreste og jeg har fundet hinanden igen, som vi var, inden det kørte i hårdknude for os. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil bruge Pia næste gang behovet opstår!
Clea, 25, stud. Farmaceut, Århus: Jeg kontaktede Pia Struck, fordi jeg led af vaginisme. På grund af dette havde jeg problemer med min seksualitet generelt – det vil sige, at jeg næsten aldrig havde lyst til noget seksuelt. I over 2 år havde jeg kæmpet med min vaginisme på egen hånd, og jeg følte ikke, at jeg gjorde noget fremskridt. Problemet virkede uoverkommeligt, og jeg kunne ind imellem føle mig helt fortabt. Jeg følte mig flov over min situation, og det var svært at tale med andre om noget så privat. Det var derfor et stort skridt for mig at bestille tid hos en terapeut. Til min store lettelse var der ingen grund til bekymring, for allerede da jeg første gang talte i telefon med Pia, fik jeg det indtryk, at hun var en utrolig dygtig og kærlig kvinde, som jeg ville kunne få gavn af.
Selve samtalen hos Pia foregik trygt og uformelt på en meget behagelig måde. Hun gav mig nogle anderledes råd end dem, jeg tidligere havde fået af bl.a. læger. I stedet for bare at se mig som en person, der havde problemer med underlivet, tog hun fat i hele min person, og arbejdede så ud fra det.
Vi kom igennem meget på de 2 timer jeg var hos hende. Jeg lyttede ivrigt til de mange gode ting, hun sagde. Da mit primære problem var spændinger i underlivet, foreslog Pia mig nogle aktiviteter som ville kunne løsne op.
„Salsa, ridning og mavedans ville være en sjov måde at nyde din krop på“ sagde hun. Lige præcist de 3 aktiviteter var pudsigt nok noget, jeg selv længe havde haft lyst at dyrke, så de råd tog jeg med glæde til mig. Et møde med en afspændingsterapeut kom også på tale, men det er noget, som jeg af økonomiske grunde vil lægge i bero i første omgang. Opfordringen til at lave masser af knibeøvelser med fokus på afspændingen kom nu ikke bag på mig, for det har jeg fået af vide (og læst mig til) før. Det skulle hjælpe med at give kontrol over de muskler, der forårsager de ufrivillige sammentrækninger i skeden.
I løbet af samtalen kom vi hurtigt ind på min kærestes og mit sexliv (eller mangel på samme). Pga. vaginismen havde jeg til min kærestes store frustration næsten aldrig lyst til sex og intimitet. Det var grunden til mange skænderier. Pia sagde, at en måde at vække min seksualitet ville være at abonnere på nogle erotiske blade for kvinder („Tidens Kvinder“ og „Cupido“) Da jeg er helt vild med alverdens kulørte blade, var det noget jeg straks gik ud og købte! De er både underholdende og lærerige, så det var en rigtig god idé. Pia fortalte en del om vigtigheden af onani og orgasme - og gav råd og vejledning til det. Hun opfordrede mig til at melde mig til sit orgasmekursus engang, så jeg kan lære min krop godt at kende og nyde den til fulde. Hun fortalte desuden også om måder, jeg kunne være sammen med min kæreste på, uden at det decideret var samleje. F.eks. sagde hun, at det ville være rigtig godt, hvis vi kunne ligge og onanere sammen – eller assistere hinandens onani en ad gangen. Den ide var jeg ikke helt vild med, da jeg først hørte den, men efter at have tænkt det lidt igennem, kan jeg godt se det fornuftige i det.
Vi kom også ind på områder som min familie og selve min personlighed, ja – faktisk kom vi vidt omkring mange ting på en hyggelig og informativ måde. I noget tid har jeg arbejdet på at lave en hjemmeside om vaginisme; også det havde vi en lille snak om. Den sidste del af samtalen blev jeg „rusket“ godt i af Pia på en lidt hård, men kærlig måde. Hun var vel ude på at få mig til at gøre noget aktivt ved min situation. Det er jo kun mig, som kan gøre noget ved min situation.
Efter de 2 timers samtale gik jeg derfra med et kæmpe smil på læberne, og 1000 tanker der fløj rundt i hovedet på mig. Jo, jeg havde sandelig fået noget ud af snakken og fået nogle ting, som jeg selv kunne arbejde videre med. Mange af de råd, jeg fik kunne jeg bruge med det samme, og andre råd og idéer er noget, som vil kræve tid og øvelse.
Inden samtalen var jeg lidt skeptisk - hvor meget ville jeg egentlig få ud af sådan en samtale - men i dag er jeg lykkelig for at jeg kontaktede hende. Jeg kan godt fortryde, at jeg tøvede så længe inden jeg tog mod til mig om bestilte en tid - så lad dette være en opfordring til alle jer, som har det svært, og som gerne vil have hjælp. Gør noget ved det, så hurtigt så muligt!!!
Det, jeg sætter særlig pris på ved Pia Struck er, at hun er meget nærværende, kærlig og at hun virkelig brænder for sit arbejde. Hun har så meget varme og dyb viden at dele ud af på en dejlig personlig måde.
Det har været en stor lettelse at tale med en om et sådan tabubelagt emne. I dag har jeg stadig vaginisme og kan på dårlige dage føle mig meget nede, men jeg føler, at det hele er meget mere overskueligt og at vejen mod "helbredelse" ikke er så lang. Noget, som jeg synes er rigtig positivt, er, at jeg har genfundet min seksualitet igen efter 1 ½ års pause - så det skal blandt andet Pia i hvert fald have ros for.
Jeg vil gerne slutte af med at sige stort tak til Pia for den støtte og varme hun har givet mig. Hun er en dejlig kvinde, som har fået et speciel plads i mit hjerte.
Igen var det rigtig rart at tale med dig i telefonen. Når jeg snakker med hende bliver jeg altid fyldt med varme, glæde og positiv energi...det er så rart. Jeg har haft en svær periode - men nu er mit gode humør vist ved at vende tilbage :-) også takket være hendes råd.
Navela, 42 år, healer & clairvoyant, Valby: Jeg har været til mange behandlere og terapeuter over de sidste mange mange år. Pia er én af de dygtigste, jeg har været til. Første gang satte hun mig i gang med så mange ting, som var rigtigt gode for mig og som satte skub i min personlige udvikling på en god måde. Hun anbefalede en bog som ramte helt rigtigt.
Jeg ringede til hende senere om en person, jeg havde et problem med. Hendes vurdering af denne person var fuldstændig rigtig. Jeg plejer ofte at vende situationen om, så det er mig der giver terapi til terapeuten - men Pia bed ikke på krogen. Der skal eller meget til at undgå dén.
Helmut og Hanne, 56 & 54 år, Frederiksberg: Foredrag om seksualterapi! Vi mødtes til en introduktionsaften/foredrag for at få et billede af, hvad seksualterapi går ud på, og ikke mindst for at møde Pia "live". 3 par og en enlig kvinde denne aften i marts.
Pia startede med at fortælle om sig selv, om sin professionelle baggrund og om sine egne seksuelle erfaringer. Det blev en, til tider, meget intim fortælling fra Pias praktiske erfaringsunivers, der hermed belyste, at hun ikke kun baserer sin terapi på teori, men så sandelig også har „prøvet på egen krop“. Det var modigt gjort, spændende og ind imellem meget grænseoverskridende, men da Pia fortalte med et konstant glimt i øjet, smittende varme og dyb tillid, tror jeg, at vi alle fik en følelse af, at det normale har langt videre grænser, end vi almindeligvis tænker på, og at „dette er helt OK“. Ingen har grund til at skamme sig over sine egne lyster og tanker – vi har dem alle sammen. Den historisk betingede blufærdighed medfører blot, at „det er noget man ikke taler om“ – men „det er der råd for at få ændret“. Pia fortalte, at det i særlig grad er gået ud over kvindernes seksualitet, hvorfor især kvinder har behov for at få løsnet op for tabuerne og for at lære egen krop at kende. Først derefter kan seksuelle oplevelser nydes i fuldt omfang, om det er alene eller sammen med en partner. Når vi så også kan lære at kommunikere, hvad vi har lyst til, hvad der „tænder os“, så er vi kommet godt i gang.
Vi fik en aften, hvor Pia på en dejlig måde fik fortalt, at hun både kan og vil hjælpe den enkelte til et meget bedre sexliv – vi bliver gladere for os selv og for hinanden, får et meget mere harmonisk liv – og „så er det både sundt og sjovt“. Hos os har vi besluttet os for at gå i parterapi - vi tror på, at Pia er den helt rigtige til den opgave. Tak for en god aften – vi ser frem til mér' ! Mange hilsner Helmut og Hanne
Lene Hansen, 52 år, førtidspensionist, Ringsted: Kære Pia, Tak for vores mange terapisamtaler. Du fik mig endelig overbevist om, at der også fandtes kærlighed til mig derude i den store verden. Du fik mig overbevist om, at jeg var god nok, jeg fik mit selvværd igen. Du var ganske klar over, at det ikke var min selvtillid, men mit selvværd, der var gået fløjten, grundet dårligt parforhold. Du fik omsider åbnet mine øjne. Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg i dag lever og lever dejligt, takket være dine kærlige spark bagi. Det var tiltrængt! Du „sparkede“ ikke forgæves.
Man kan ikke lade være med at lytte til dig og din varme og positive måde at forklare sammenhængene på. Det virker! – og når det kan virke på mig (- er født stædig!) må det absolut virke på alle, som vil sig selv det bedste! Gid de må finde vej til dig! Jeg ved ikke, hvor jeg var endt i dag, hvis jeg ikke havde lyttet og modtaget dine råd og vejledning. Den største tak, der kan findes på denne jord. Knus og kram, Lene
Rikke, 28 år, studerende, København: Kære Pia, Da jeg begyndte i terapi hos dig i foråret 2001, havde jeg seriøse seksuelle problemer. Jeg kunne på ingen måde nyde sex eller berøring, hvilket havde gjort, at mine parforhold altid havde været halvhjertede og bestemt aldrig var blevet alvorlige. Jeg kom til dig med en stærk modstand mod sex, en modstand som hurtigt blev rettet mod dig, da du forsøgte at løsne op for alle de følelser, jeg gennem årene havde lukket inde. Det lykkedes dig at indeholde både min modstand samt vrede, sorg og frustration, som ligeledes kom op til overfladen, hvilket jeg i dag ser som en stor ting. Det, som jeg blot troede var seksuelle problemer, var mere omfattende og handlede om konsekvent undertrykkelse af store dele af min personlighed. Vi fik langsomt og trygt lukket op for mig og fik fjernet kunstige lag og tillærte samfundsnormer.
Terapiformen blev meget individuel, og bestod af konkret terapi, men langt hoveddelen var lektier i form af bøger, jeg skulle læse, samt øvelser, både i form af meditationer, dagbogsnoter og høje vredesskrig til mere specifikke seksuelle øvelser. Jeg har været glad for, at der var så stor en lektiedel, da jeg på denne måde kunne arbejde mod mit mål konsekvent og konstant.
Det, jeg har fået ud af terapien, er derfor både rent seksuelt, men samtidig personlighedsmæssigt. Jeg kan nu nyde sex og kan mærke, hvordan hjertet åbner sig og gør akten helhjertet og smuk og samtidig dyrisk og stærk. Jeg har lært at udforske min seksualitet og acceptere det, som tænder mig. Jeg har desuden fået min første orgasme (og flere til hen ad vejen) – hvilket er en af de største gaver nogen sinde. Jeg kæmper stadig, men nu som et helt menneske, da jeg har lært, hvem JEG er og kan acceptere alt, hvad JEG indeholder, hvilket igen gør mig mere tolerant over for andre.
Det har været en meget hård fase i mit liv, alligevel vil jeg aldrig have undværet det, for hele forløbet har gjort mig utrolig stærk. - Hvorfor kom jeg ikke noget før?
Bodil Jensen, 53 år, København: Kæreste Pia, Du aner ikke, hvad du har betydet for mig til at komme videre i mit liv! Jeg har været længe undervejs, men! til sidst, via din hjælp, fandt jeg den rette kurs. Bare ved det at vide, du ALTID er der, kan jeg klare det! Gid der var mange andre, der ville få øjnene op for din meget store og menneskelige hjælp og utrolige forståelse for, hvad det vil sige at være ude i tovene og komme tilbage til livet igen.
De ærbødigste hilsner og endnu engang tak. Knus fra en beundrer, Bodil
Dolores, 21 år, (opvokset i USA) København: I have tried several types of therapy but Pia Struck is the first to give me real results. The only person that can lead your life is yourself, but how does one take on such a challenge? It is important to have a coach and Pia Struck is one I would recommend, because she has helped me utilize my inner strengths and start a path in life that I feel good about.
Peter & Anna, 34 og 31, Jægerspris: Hvordan kan jeg på kun et par linier udtrykke min glæde og begejstring for Pia Struck? Det er alt for lidt!
Min mand og jeg havde vores første besøg hos Pia sidst i september 2001 og fik allerede dér en masse med hjem at arbejde med. Vores store forventninger til, hvad en tredje part skulle gøre og give for at kunne hjælpe os, var nærmest urealistiske – netop derfor faldt vores valg på Pia Struck! Pia Struck er anderledes…hun bidrager med mere end hjælp og støtte for at løse den mest håbløse opgave. Hun er så nærværende, oprigtig, direkte og dybt kærlig og har derfor succes med det, hun gør. Pia Struck er en utrolig dygtig terapeut…hun er en af de eneste, der har fået lov til at skælde mig ud, uden jeg er blevet vred :-)…..fordi hun er, som hun er og giver så meget !
Christiane M., 36 år, Aalborg: Jeg mente ellers, at mit personlige og seksuelle problem var svært at tale om, utilgængeligt, uløseligt og særpræget. Men er man i Pia Strucks kærlige og kompetente nærvær, og samtidig selv parat til at VILLE det gode for én selv, så gives der faktisk ingen grænser for, hvad den dame kan opløse af barrierer, psykisk, og i særdeleshed seksuelt. Jeg ville faktisk personligt ønske, at mange mennesker ville unde sig den gave, at tage sig – om så bare en enkelt - en snak med hende om deres seksualliv.
Sofie, 31 år, Slagelse: .... Bare på de allerførste to timer hos terapeuten fik jeg så mange redskaber og så meget jeg direkte ka' bruge i mit liv, som jeg ikke har fået hos psykologer og psykiatere i de fem år jeg har gået hos dem.
Søren og Christine, 31 og 29 år, Sorø: Vores ægteskab var på vej til skilsmisse, for vi var landet i en blindgyde. Én enkelt, men intens samtale med terapeuten fik os til at se mønstret, vi sad i, med nye øjne og det så tydeligt, at vi ku' bryde det og ku' aflyse det næste besøg, for vores kærlighed blomstrede igen!
Gitte, 29 år, Lyngby: Kære Pia, Jeg fik en privat orgasmesession. Det var godt nok en stor smuk og berigende oplevelse... Jeg er vildt glad for at have været hos dig! Tusind tak for det! Jeg vil her skrive, hvordan det forløb for mig!
Jeg har altid opfattet onani som skamfuldt, kedeligt – ja nærmest ulækkert. Jeg har prøvet at onanere sommetider (meget sjældent) – men har altid stoppet, fordi jeg enten kedede mig eller følte mig latterlig og til grin. Jeg begyndte efterhånden at tvivle på, at jeg var en normal kvinde, og jeg kontaktede dig. Jeg var meget usikker på tanken om, hvad der skulle ske, men efter en telefonsamtale med din varme stemme, følte jeg mig parat til at bestille en tid. Jeg ankom til din klinik overbevist om, at det ikke ville lykkedes mig. Hvordan skulle jeg dog kunne opnå noget foran en fremmed kvinde, som jeg var for genert til at gøre, når jeg er alene....
Vi talte sammen først - ca. 1,5 time - om mine tanker, min første seksuelle oplevelse osv. Så tog jeg mit tøj af, lagde mig på et tæppe med en pude i ryggen, og sammen kiggede vi på mig i et spejl. Det føltes helt ok, det var stadig meget teknisk – men jeg var stadig overbevist om, at når vi nåede til det, ville der intet ske. Da jeg mærkede vibratoren, fik jeg lige med det samme en lystfølelse, som jeg ikke har haft i over 15 år. Det var skønt, men et kort øjeblik efter blev det overvældende og jeg havde ikke lyst til at gå videre. Men du lod mig ikke stoppe. Det var en stor, stor overvindelse for mig at skulle sætte lyd på – men jeg gjorde det og jeg blev mere og mere ophidset. Og jeg fik en orgasme! Du måtte oven i købet sige til mig, at jeg ikke måtte komme endnu – det var for tidligt. Jeg skulle bruge længere tid på at bygge nydelsen bedre op, sagde du.
Orgasmen var ikke den følelse, jeg havde regnet med at få – det føltes ikke som de forestillinger, som jeg har haft om, hvordan det måtte være. Men jeg har overskredet en kæmpe grænse, og jeg har nu mod og lyst til at fortsætte for mig selv. Jeg har bestilt vibratoren, som jeg brugte hos dig, og jeg kan ikke vente til den ankommer. Endnu engang tusind tak for din hjælp - du har virkelig hjulpet mig godt på vej!!! Tak Pia! Kærlig hilsen Gitte.
Gitta, 41 år, sygeplejerske, Ålborg: Jeg fik en privat session med Orgasme træning i april 2002. Havde nogen for blot få uger siden sagt til mig, at jeg under mit første møde med en totalt fremmed kvinde ville opleve min vildeste og mest intense orgasme nogensinde, ville jeg have tilbagevist det som en total umulighed. Men det skulle vise sig at blive den rene skære sandhed.
Jeg indfandt mig hos Pia i hendes terapilokale i Jorcks Passage en almindelig hverdag kl. 10. Konsultationen var et firkantet hyggeligt rum i en gammel bygning på Strøget midt i København. Rummet indeholdt en sofa med bløde puder, en lænestol, et sofabord samt et skrivebord, nogle stole, et par reoler og et mandshøjt flytbart spejl. Jeg var lidt beklemt – hvad var det egentlig, jeg gik ind til??
Den første time til halvanden gik med at snakke - om seksualitet generelt og om mine seksuelle problemer specielt. En tredjedel af de danske kvinder har alvorlige problemer med at få orgasme, lærte jeg, - de får det aldrig. Jeg er ulykkeligvis normal på det punkt.
Efter den første snak løftede Pia sløret for de praktiske øvelser, som resten af dagen skulle gå med, for jeg skulle jo have nogle redskaber med hjem, så jeg fremover ved min egen eller min mands hjælp kan opnå den ekstatiske lykke som orgasme er. Væk med bukserne og frem med et spejl, hvori jeg blev belært om, hvordan jeg selv ser ud i de nedre regioner. Jeg fandt, under Pias instrukser, mine erogene zoner indvendigt såvel som udvendigt. Jeg lærte, at jeg skal øve knibeøvelser og bruge dem, jeg skal trække vejret rigtigt, jeg skal vippe bækkenet frem og tilbage, og jeg skal have lyd på. Hjælperedskaber blev taget i brug: fingre, glidecreme, dildo og vibrator, med brug af hvilke, alting gik op i en højere enhed, som endte med en for mig vild orgasme – en tilstand jeg troede ville være umulig i disse fremmede omgivelser i et værelse med direkte udsigt til en håndfuld arkitekter og tillige tynde vægge, der i ringe grad dæmpede mine højlydte udbrud, som jeg hverken kunne eller skulle holde tilbage. Pyha! Det var en meget speciel og uventet oplevelse, og eftervirkningerne holdt sig i flere dage bagefter, hvor jeg gik rundt med et temmelig tilfreds smil på læben, som kun jeg vidste, hvad betød!
Jeg er blevet klogere på mange områder efter dette kursus: Det er mig og kun mig, der har ansvaret for MIT sexliv. Jeg ved nu, hvor mine erogene zoner befinder sig, og hvordan jeg skal stimulere mig selv - nu skal jeg bare viderebringe denne viden til min mand og bruge mig selv. Tak Pia, du har lært mig en masse – det var alle pengene og flyrejsen t/r fra Ålborg værd!